Psalmorum 104
1 ipsi David benedic anima mea Domino Domine Deus meus magnificatus es vehementer confessionem et decorem induisti
Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.
2 amictus lumine sicut vestimento extendens caelum sicut pellem
Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.
3 qui tegis in aquis superiora eius qui ponis nubem ascensum tuum qui ambulas super pinnas ventorum
Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.
4 qui facis angelos tuos spiritus et ministros tuos ignem urentem
Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.
5 qui fundasti terram super stabilitatem suam non inclinabitur in saeculum saeculi
Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.
6 abyssus sicut vestimentum amictus eius super montes stabunt aquae
Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.
7 ab increpatione tua fugient a voce tonitrui tui formidabunt
De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8 ascendunt montes et descendunt campi in locum quem fundasti eis
Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9 terminum posuisti quem non transgredientur neque convertentur operire terram
Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10 qui emittis fontes in convallibus inter medium montium pertransibunt aquae
Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11 potabunt omnes bestiae agri expectabunt onagri in siti sua
De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12 super ea volucres caeli habitabunt de medio petrarum dabunt vocem
Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13 rigans montes de superioribus suis de fructu operum tuorum satiabitur terra
Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14 producens faenum iumentis et herbam servituti hominum ut educas panem de terra
Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15 et vinum laetificat cor hominis ut exhilaret faciem in oleo et panis cor hominis confirmat
Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16 saturabuntur ligna campi et cedri Libani quas plantavit
Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;
17 illic passeres nidificabunt erodii domus dux est eorum
der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18 montes excelsi cervis petra refugium erinaciis
De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19 fecit lunam in tempora sol cognovit occasum suum
Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20 posuisti tenebras et facta est nox in ipsa pertransibunt omnes bestiae silvae
Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.
21 catuli leonum rugientes ut rapiant et quaerant a Deo escam sibi
De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.
22 ortus est sol et congregati sunt et in cubilibus suis conlocabuntur
Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.
23 exibit homo ad opus suum et ad operationem suam usque ad vesperum
Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.
24 quam magnificata sunt opera tua Domine omnia in sapientia fecisti impleta est terra possessione tua
Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.
25 hoc mare magnum et spatiosum manibus; illic reptilia quorum non est numerus animalia pusilla cum magnis
Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.
26 illic naves pertransibunt draco iste quem formasti ad inludendum ei
Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.
27 omnia a te expectant ut des illis escam in tempore
De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.
28 dante te illis colligent aperiente te manum tuam omnia implebuntur bonitate
Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.
29 avertente autem te faciem turbabuntur auferes spiritum eorum et deficient et in pulverem suum revertentur
Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.
30 emittes spiritum tuum et creabuntur et renovabis faciem terrae
Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.
31 sit gloria Domini in saeculum laetabitur Dominus in operibus suis
Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!
32 qui respicit terram et facit eam tremere qui tangit montes et fumigant
Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.
33 cantabo Domino in vita mea psallam Deo meo quamdiu sum
Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.
34 iucundum sit ei eloquium meum ego vero delectabor in Domino
Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.
35 deficiant peccatores a terra et iniqui ita ut non sint benedic anima mea Domino
Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.
