Proverbiorum 1
1 parabolae Salomonis filii David regis Israhel
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
2 ad sciendam sapientiam et disciplinam
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
3 ad intellegenda verba prudentiae et suscipiendam eruditionem doctrinae iustitiam et iudicium et aequitatem
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
4 ut detur parvulis astutia adulescenti scientia et intellectus
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
5 audiens sapiens sapientior erit et intellegens gubernacula possidebit
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 animadvertet parabolam et interpretationem verba sapientium et enigmata eorum
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 timor Domini principium scientiae sapientiam atque doctrinam stulti despiciunt
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 audi fili mi disciplinam patris tui et ne dimittas legem matris tuae
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
9 ut addatur gratia capiti tuo et torques collo tuo
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 fili mi si te lactaverint peccatores ne adquiescas
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 si dixerint veni nobiscum insidiemur sanguini abscondamus tendiculas contra insontem frustra
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol h7585)
13 omnem pretiosam substantiam repperiemus implebimus domos nostras spoliis
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
14 sortem mitte nobiscum marsuppium unum sit omnium nostrum
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 fili mi ne ambules cum eis prohibe pedem tuum a semitis eorum
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 pedes enim illorum ad malum currunt et festinant ut effundant sanguinem
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
17 frustra autem iacitur rete ante oculos pinnatorum
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 ipsique contra sanguinem suum insidiantur et moliuntur fraudes contra animas suas
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 sic semitae omnis avari animas possidentium rapiunt
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
20 sapientia foris praedicat in plateis dat vocem suam
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 in capite turbarum clamitat in foribus portarum urbis profert verba sua dicens
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 usquequo parvuli diligitis infantiam et stulti ea quae sibi sunt noxia cupiunt et inprudentes odibunt scientiam
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 convertimini ad correptionem meam en proferam vobis spiritum meum et ostendam verba mea
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
24 quia vocavi et rennuistis extendi manum meam et non fuit qui aspiceret
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
25 despexistis omne consilium meum et increpationes meas neglexistis
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 ego quoque in interitu vestro ridebo et subsannabo cum vobis quod timebatis advenerit
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 cum inruerit repentina calamitas et interitus quasi tempestas ingruerit quando venerit super vos tribulatio et angustia
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 tunc invocabunt me et non exaudiam mane consurgent et non invenient me
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
29 eo quod exosam habuerint disciplinam et timorem Domini non susceperint
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
30 nec adquieverint consilio meo et detraxerint universae correptioni meae
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
31 comedent igitur fructus viae suae suisque consiliis saturabuntur
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 aversio parvulorum interficiet eos et prosperitas stultorum perdet illos
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 qui autem me audierit absque terrore requiescet et abundantia perfruetur malorum timore sublato
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.
