Proverbiorum 9
1 sapientia aedificavit sibi domum excidit columnas septem
Visdommen har bygget sit Hus, har udhugget sine syv Piller;
2 immolavit victimas suas miscuit vinum et proposuit mensam suam
hun har slagtet sit Slagtekvæg, blandet sin Vin og dækket sit Bord;
3 misit ancillas suas ut vocarent ad arcem et ad moenia civitatis
hun har udsendt sine Piger, hun kalder fra Toppene af Stadens Høje:
4 si quis est parvulus veniat ad me et insipientibus locuta est
Hvo der er uvidende, den vende sig hid; og til den, som fattes Forstand, siger hun:
5 venite comedite panem meum et bibite vinum quod miscui vobis
Kommer hid, æder af mit Brød, og drikker af Vinen, som jeg har blandet.
6 relinquite infantiam et vivite et ambulate per vias prudentiae
Forlader Uvidenhed, saa skulle I leve, og gaar lige frem paa Forstandens Vej.
7 qui erudit derisorem ipse sibi facit iniuriam et qui arguit impium generat maculam sibi
Hvo som revser en Spotter, henter sig Spot, og hvo som irettesætter den ugudelige, faar Skændsel til Løn.
8 noli arguere derisorem ne oderit te argue sapientem et diliget te
Sæt ikke en Spotter i Rette, at han ikke skal hade dig; sæt en viis i Rette, og han skal elske dig.
9 da sapienti et addetur ei sapientia doce iustum et festinabit accipere
Giv den vise, og han skal blive visere; undervis den retfærdige, og han skal tage til i Lærdom.
10 principium sapientiae timor Domini et scientia sanctorum prudentia
Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, og Kundskab om den Hellige er Forstand.
11 per me enim multiplicabuntur dies tui et addentur tibi anni vitae
Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vorde dig tillagte.
12 si sapiens fueris tibimet ipsi eris si inlusor solus portabis malum
Dersom du er viis, er du viis til dit eget Gavn; men spotter du, skal du bære det alene.
13 mulier stulta et clamosa plenaque inlecebris et nihil omnino sciens
Daarskaben er en urolig Kvinde, idel Uvidenhed, og kender ikke noget.
14 sedit in foribus domus suae super sellam in excelso urbis loco
Og hun sidder ved sit Hus's Dør, paa en Stol paa Stadens Høje,
15 ut vocaret transeuntes viam et pergentes itinere suo
for at kalde paa dem, som gaa forbi ad Vejen, dem, som vandre ret frem paa deres Stier;
16 quis est parvulus declinet ad me et vecordi locuta est
hvo der er uvidende, den vende sig hid; og den, som fattes Forstand, ham taler hun til.
17 aquae furtivae dulciores sunt et panis absconditus suavior
Stjaalet Vand er sødt, og lønligt Brød er lækkert.
