Proverbiorum 8
1 numquid non sapientia clamitat et prudentia dat vocem suam
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 in summis excelsisque verticibus super viam in mediis semitis stans
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 iuxta portas civitatis in ipsis foribus loquitur dicens
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 o viri ad vos clamito et vox mea ad filios hominum
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 intellegite parvuli astutiam et insipientes animadvertite
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 audite quoniam de rebus magnis locutura sum et aperientur labia mea ut recta praedicent
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 veritatem meditabitur guttur meum et labia mea detestabuntur impium
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 iusti sunt omnes sermones mei non est in eis pravum quid neque perversum
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 recti sunt intellegentibus et aequi invenientibus scientiam
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 accipite disciplinam meam et non pecuniam doctrinam magis quam aurum eligite
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 melior est enim sapientia cunctis pretiosissimis et omne desiderabile ei non potest conparari
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 ego sapientia habito in consilio et eruditis intersum cogitationibus
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 timor Domini odit malum arrogantiam et superbiam et viam pravam et os bilingue detestor
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 meum est consilium et aequitas mea prudentia mea est fortitudo
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 per me reges regnant et legum conditores iusta decernunt
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 per me principes imperant et potentes decernunt iustitiam
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 ego diligentes me diligo et qui mane vigilant ad me invenient me
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 mecum sunt divitiae et gloria opes superbae et iustitia
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 melior est fructus meus auro et pretioso lapide et genimina mea argento electo
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 in viis iustitiae ambulo in medio semitarum iudicii
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 ut ditem diligentes me et thesauros eorum repleam
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 Dominus possedit me initium viarum suarum antequam quicquam faceret a principio
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 ab aeterno ordita sum et ex antiquis antequam terra fieret
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 necdum erant abyssi et ego iam concepta eram necdum fontes aquarum eruperant
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 necdum montes gravi mole constiterant ante colles ego parturiebar
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 adhuc terram non fecerat et flumina et cardines orbis terrae
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 quando praeparabat caelos aderam quando certa lege et gyro vallabat abyssos
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 quando aethera firmabat sursum et librabat fontes aquarum
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 quando circumdabat mari terminum suum et legem ponebat aquis ne transirent fines suos quando adpendebat fundamenta terrae
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 cum eo eram cuncta conponens et delectabar per singulos dies ludens coram eo omni tempore
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 ludens in orbe terrarum et deliciae meae esse cum filiis hominum
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 nunc ergo filii audite me beati qui custodiunt vias meas
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 audite disciplinam et estote sapientes et nolite abicere eam
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 beatus homo qui audit me qui vigilat ad fores meas cotidie et observat ad postes ostii mei
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 qui me invenerit inveniet vitam et hauriet salutem a Domino
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 qui autem in me peccaverit laedet animam suam omnes qui me oderunt diligunt mortem
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
