< Proverbiorum 7 >
1 fili mi custodi sermones meos et praecepta mea reconde tibi
Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2 serva mandata mea et vives et legem meam quasi pupillam oculi tui
Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3 liga eam in digitis tuis scribe illam in tabulis cordis tui
Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 dic sapientiae soror mea es et prudentiam voca amicam tuam
Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5 ut custodiat te a muliere extranea et ab aliena quae verba sua dulcia facit
for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6 de fenestra enim domus meae per cancellos prospexi
Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7 et video parvulos considero vecordem iuvenem
og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske, som fattedes Forstand,
8 qui transit in platea iuxta angulum et propter viam domus illius graditur
og han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9 in obscuro advesperascente die in noctis tenebris et caligine
i Tusmørket om Aftenen efter Dagen, midt i Natten og Mørket.
10 et ecce mulier occurrit illi ornatu meretricio praeparata ad capiendas animas garrula et vaga
Og se, en Kvinde mødte ham i Horesmykke og underfundig i Hjertet,
11 quietis inpatiens nec valens in domo consistere pedibus suis
støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12 nunc foris nunc in plateis nunc iuxta angulos insidians
Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.
13 adprehensumque deosculatur iuvenem et procaci vultu blanditur dicens
Og hun tog fat paa ham og kyssede ham, hun gjorde sit Ansigt frækt og sagde til ham:
14 victimas pro salute debui hodie reddidi vota mea
Der paalaa mig Takoffer, i Dag har jeg betalt mine Løfter;
15 idcirco egressa sum in occursum tuum desiderans te videre et repperi
derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16 intexui funibus lectum meum stravi tapetibus pictis ex Aegypto
Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17 aspersi cubile meum murra et aloe et cinnamomo
jeg har overstænket min Seng med Myrra. Aloe og Kanel;
18 veni inebriemur uberibus donec inlucescat dies et fruamur cupitis amplexibus
kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19 non est enim vir in domo sua abiit via longissima
thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20 sacculum pecuniae secum tulit in die plenae lunae reversurus est domum suam
han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21 inretivit eum multis sermonibus et blanditiis labiorum protraxit illum
Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22 statim eam sequitur quasi bos ductus ad victimam et quasi agnus lasciviens et ignorans quod ad vincula stultus trahatur
Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23 donec transfigat sagitta iecur eius velut si avis festinet ad laqueum et nescit quia de periculo animae illius agitur
indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24 nunc ergo fili audi me et adtende verba oris mei
Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25 ne abstrahatur in viis illius mens tua neque decipiaris semitis eius
Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26 multos enim vulneratos deiecit et fortissimi quique interfecti sunt ab ea
thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
27 viae inferi domus eius penetrantes interiora mortis (Sheol )
Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre. (Sheol )