Proverbiorum 31
1 verba Lamuhel regis visio qua erudivit eum mater sua
Lemuels, en Konges, Ord; et varslende Ord, hvormed hans Moder underviste ham.
2 quid dilecte mi quid dilecte uteri mei quid dilecte votorum meorum
Hvad? min Søn! og hvad? mit Livs Søn! og hvad? mine Løfters Søn!
3 ne dederis mulieribus substantiam tuam et vias tuas ad delendos reges
Giv ikke Kvinderne din Kraft, og giv dig ikke ind paa en Vej, der ødelægger Konger.
4 noli regibus o Lamuhel noli regibus dare vinum quia nullum secretum est ubi regnat ebrietas
Det bør ikke Konger, Lemuel! det bør ikke Konger at drikke Vin, ej heller Fyrster at drikke stærk Drik,
5 ne forte bibat et obliviscatur iudiciorum et mutet causam filiorum pauperis
at han ikke skal drikke og glemme det, som er Lov, og forvende alle elendige Folks Ret.
6 date siceram maerentibus et vinum his qui amaro sunt animo
Giver stærk Drik til den, som er ved at omkomme, og Vin til den, som er beskelig bedrøvet i Sjælen,
7 bibant ut obliviscantur egestatis suae et doloris non recordentur amplius
at han maa drikke og glemme sin Armod og ikke mere komme sin Møje i Hu.
8 aperi os tuum muto et causis omnium filiorum qui pertranseunt
Oplad din Mund for den stumme til alle forladte Børns Ret.
9 aperi os tuum decerne quod iustum est et iudica inopem et pauperem
Oplad din Mund, døm Retfærdighed, og skaf den elendige og fattige Ret!
10 aleph mulierem fortem quis inveniet procul et de ultimis finibus pretium eius
Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler.
11 beth confidit in ea cor viri sui et spoliis non indigebit
Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke.
12 gimel reddet ei bonum et non malum omnibus diebus vitae suae
Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage.
13 deleth quaesivit lanam et linum et operata est consilio manuum suarum
Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder.
14 he facta est quasi navis institoris de longe portat panem suum
Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra.
15 vav et de nocte surrexit deditque praedam domesticis suis et cibaria ancillis suis
Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde.
16 zai consideravit agrum et emit eum de fructu manuum suarum plantavit vineam
Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard.
17 heth accinxit fortitudine lumbos suos et roboravit brachium suum
Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke.
18 teth gustavit quia bona est negotiatio eius non extinguetur in nocte lucerna illius
Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten.
19 ioth manum suam misit ad fortia et digiti eius adprehenderunt fusum
Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen.
20 caph manum suam aperuit inopi et palmas suas extendit ad pauperem
Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige.
21 lameth non timebit domui suae a frigoribus nivis omnes enim domestici eius vestiti duplicibus
Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj.
22 mem stragulam vestem fecit sibi byssus et purpura indumentum eius
Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning.
23 nun nobilis in portis vir eius quando sederit cum senatoribus terrae
Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet.
24 samech sindonem fecit et vendidit et cingulum tradidit Chananeo
Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs.
25 ain fortitudo et decor indumentum eius et ridebit in die novissimo
Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid.
26 phe os suum aperuit sapientiae et lex clementiae in lingua eius
Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge.
27 sade considerat semitas domus suae et panem otiosa non comedet
Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hus, og æder ikke Ladheds Brød.
28 coph surrexerunt filii eius et beatissimam praedicaverunt vir eius et laudavit eam
Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa:
29 res multae filiae congregaverunt divitias tu supergressa es universas
„Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen‟.
30 sin fallax gratia et vana est pulchritudo mulier timens Dominum ipsa laudabitur
Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde, som frygter Herren, hun skal roses.
31 thau date ei de fructu manuum suarum et laudent eam in portis opera eius
Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.
