Proverbiorum 29
1 viro qui corripientem dura cervice contemnit repentinus superveniet interitus et eum sanitas non sequitur
Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
2 in multiplicatione iustorum laetabitur vulgus cum impii sumpserint principatum gemet populus
Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
3 vir qui amat sapientiam laetificat patrem suum qui autem nutrit scorta perdet substantiam
En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
4 rex iustus erigit terram vir avarus destruet eam
En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
5 homo qui blandis fictisque sermonibus loquitur amico suo rete expandit gressibus eius
En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
6 peccantem virum iniquum involvet laqueus et iustus laudabit atque gaudebit
Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
7 novit iustus causam pauperum impius ignorat scientiam
En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
8 homines pestilentes dissipant civitatem sapientes avertunt furorem
Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
9 vir sapiens si cum stulto contenderit sive irascatur sive rideat non inveniet requiem
Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
10 viri sanguinum oderunt simplicem iusti quaerunt animam eius
Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
11 totum spiritum suum profert stultus sapiens differt et reservat in posterum
En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
12 princeps qui libenter audit verba mendacii omnes ministros habebit impios
Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
13 pauper et creditor obviam fuerunt sibi utriusque inluminator est Dominus
En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
14 rex qui iudicat in veritate pauperes thronus eius in aeternum firmabitur
En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
15 virga atque correptio tribuet sapientiam puer autem qui dimittitur voluntati suae confundet matrem suam
Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
16 in multiplicatione impiorum multiplicabuntur scelera et iusti ruinas eorum videbunt
Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
17 erudi filium tuum et refrigerabit te et dabit delicias animae tuae
Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
18 cum prophetia defecerit dissipabitur populus qui custodit legem beatus est
Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
19 servus verbis non potest erudiri quia quod dicis intellegit et respondere contemnit
Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
20 vidisti hominem velocem ad loquendum stulti magis speranda est quam illius correptio
Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
21 qui delicate a pueritia nutrit servum suum postea illum sentiet contumacem
Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
22 vir iracundus provocat rixas et qui ad indignandum facilis est erit ad peccata proclivior
En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
23 superbum sequitur humilitas et humilem spiritu suscipiet gloria
Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
24 qui cum fure partitur odit animam suam adiurantem audit et non indicat
Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
25 qui timet hominem cito corruet qui sperat in Domino sublevabitur
At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
26 multi requirunt faciem principis et a Domino iudicium egreditur singulorum
Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
27 abominantur iusti virum impium et abominantur impii eos qui in recta sunt via
En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
