Proverbiorum 25
1 haec quoque parabolae Salomonis quas transtulerunt viri Ezechiae regis Iuda
Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
2 gloria Dei celare verbum et gloria regum investigare sermonem
Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
3 caelum sursum et terra deorsum et cor regum inscrutabile
Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
4 aufer robiginem de argento et egredietur vas purissimum
Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
5 aufer impietatem de vultu regis et firmabitur iustitia thronus eius
man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
6 ne gloriosus appareas coram rege et in loco magnorum ne steteris
Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
7 melius est enim ut dicatur tibi ascende huc quam ut humilieris coram principe
Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
8 quae viderunt oculi tui ne proferas in iurgio cito ne postea emendare non possis cum dehonestaveris amicum tuum
Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
9 causam tuam tracta cum amico tuo et secretum extraneo non reveles
Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
10 ne forte insultet tibi cum audierit et exprobrare non cesset
paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
11 mala aurea in lectis argenteis qui loquitur verbum in tempore suo
Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
12 inauris aurea et margaritum fulgens qui arguit sapientem et aurem oboedientem
Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
13 sicut frigus nivis in die messis ita legatus fidelis ei qui misit eum animam illius requiescere facit
Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
14 nubes et ventus et pluviae non sequentes vir gloriosus et promissa non conplens
Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
15 patientia lenietur princeps et lingua mollis confringet duritiam
Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
16 mel invenisti comede quod sufficit tibi ne forte saturatus evomas illud
Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
17 subtrahe pedem tuum de domo proximi tui nequando satiatus oderit te
Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
18 iaculum et gladius et sagitta acuta homo qui loquitur contra proximum suum testimonium falsum
Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
19 dens putridus et pes lapsus qui sperat super infideli in die angustiae
Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
20 et amittit pallium in die frigoris acetum in nitro et qui cantat carmina cordi pessimo
Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
21 si esurierit inimicus tuus ciba illum et si sitierit da ei aquam bibere
Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
22 prunam enim congregabis super caput eius et Dominus reddet tibi
thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
23 ventus aquilo dissipat pluvias et facies tristis linguam detrahentem
Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
24 melius est sedere in angulo domatis quam cum muliere litigiosa et in domo communi
Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
25 aqua frigida animae sitienti et nuntius bonus de terra longinqua
Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
26 fons turbatus pede et vena corrupta iustus cadens coram impio
Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
27 sicut qui mel multum comedit non est ei bonum sic qui scrutator est maiestatis opprimitur gloria
At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
28 sicut urbs patens et absque murorum ambitu ita vir qui non potest in loquendo cohibere spiritum suum
Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.
