Proverbiorum 24
1 ne aemuleris viros malos nec desideres esse cum eis
Vær ikke misundelig paa onde Mennesker, og hav ikke Lyst til at være hos dem!
2 quia rapinas meditatur mens eorum et fraudes labia eorum loquuntur
Thi deres Hjerte grunder paa Ødelæggelse, og deres Læber udtale, hvad der er til Fortræd.
3 sapientia aedificabitur domus et prudentia roborabitur
Ved Visdom bygges et Hus, og ved Forstand befæstes det;
4 in doctrina replebuntur cellaria universa substantia pretiosa et pulcherrima
og ved Kundskab blive Kamrene fulde af alt dyrebart og yndigt Gods.
5 vir sapiens et fortis est et vir doctus robustus et validus
En viis Mand er stærk, og en kyndig Mand styrker sin Kraft.
6 quia cum dispositione initur bellum et erit salus ubi multa consilia sunt
Thi efter Vejledning skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
7 excelsa stulto sapientia in porta non aperiet os suum
Visdommen er for høj for en Daare, for Retten skal han ikke oplade sin Mund.
8 qui cogitat malefacere stultus vocabitur
Hvo som tænker paa at gøre ondt, ham kalder man en skalkagtig Mand.
9 cogitatio stulti peccatum est et abominatio hominum detractor
Daarskabs Anslag er Synd, og en Spotter er en Vederstyggelighed iblandt Folk.
10 si desperaveris lassus in die angustiae inminuetur fortitudo tua
Du viste Svaghed paa Nødens Dag; din Kraft var ringe.
11 erue eos qui ducuntur ad mortem et qui trahuntur ad interitum liberare ne cesses
Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage hen at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!
12 si dixeris vires non suppetunt qui inspector est cordis ipse intellegit et servatorem animae tuae nihil fallit reddetque homini iuxta opera sua
Naar du siger: „Se, vi kende det ikke‟, mon da ikke den, som prøver Hjerter, forstaar det, og den, som tager Vare paa din Sjæl, kender det, saa at han betaler et Menneske efter dets Gerning?
13 comede fili mi mel quia bonum est et favum dulcissimum gutturi tuo
Æd Honning, min Søn! thi den er god, og Honningkage er sød for din Gane;
14 sic et doctrina sapientiae animae tuae quam cum inveneris habebis in novissimis et spes tua non peribit
lær saaledes Visdom for din Sjæl; naar du finder den, og der er en Eftertid, skal din Forhaabning ikke tilintetgøres.
15 ne insidieris et quaeras impietatem in domo iusti neque vastes requiem eius
Lur ikke, du ugudelige! paa den retfærdiges Bolig; ødelæg ikke hans Hjem!
16 septies enim cadet iustus et resurget impii autem corruent in malum
Thi en retfærdig kan falde syv Gange og staa op igen; men de ugudelige skulle styrte i Ulykken.
17 cum ceciderit inimicus tuus ne gaudeas et in ruina eius ne exultet cor tuum
Glæd dig ikke, naar din Fjende falder, og lad dit Hjerte ikke fryde sig, naar han snubler;
18 ne forte videat Dominus et displiceat ei et auferat ab eo iram suam
at ikke Herren skal se det, og det maatte være ondt i hans Øjne, og han skal vende sin Vrede fra ham til dig.
19 ne contendas cum pessimis nec aemuleris impios
Lad ikke din Vrede optændes imod de onde; vær ikke misundelig paa de ugudelige!
20 quoniam non habent futurorum spem mali et lucerna impiorum extinguetur
Thi den onde skal ingen Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
21 time Dominum fili mi et regem et cum detractoribus non commiscearis
Min Søn! frygt Herren og Kongen; bland dig ikke iblandt dem, der hige efter Forandringer!
22 quoniam repente consurget perditio eorum et ruinam utriusque quis novit
Thi Ulykke fra dem kommer hastelig, og Fordærvelse fra dem begge — hvo kender den?
23 haec quoque sapientibus cognoscere personam in iudicio non est bonum
Ogsaa dette er af de vise: At anse Personer i Dommen er ikke godt.
24 qui dicit impio iustus es maledicent ei populi et detestabuntur eum tribus
Hvo som siger til den skyldige: Du er retfærdig, ham skulle Folkeslægter forbande; Folkefærd skulle vredes paa ham.
25 qui arguunt laudabuntur et super ipsos veniet benedictio
Men dem, som straffe ham, skal det gaa vel, og der skal komme en god Velsignelse over dem.
26 labia deosculabitur qui recta verba respondet
Kys paa Læber giver den, som svarer med rette Ord.
27 praepara foris opus tuum et diligenter exerce agrum tuum ut postea aedifices domum tuam
Beskik din Gerning derude, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!
28 ne sis testis frustra contra proximum tuum nec lactes quemquam labiis tuis
Bliv ikke letsindigt Vidne imod din Næste; og du skulde besvige med dine Læber?
29 ne dicas quomodo fecit mihi sic faciam ei reddam unicuique secundum opus suum
Sig ikke: Ligesom han gjorde mig, saa vil jeg gøre ham; jeg vil betale enhver efter hans Gerning.
30 per agrum hominis pigri transivi et per vineam viri stulti
Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard,
31 et ecce totum repleverant urticae operuerant superficiem eius spinae et maceria lapidum destructa erat
og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt.
32 quod cum vidissem posui in corde meo et exemplo didici disciplinam
Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom:
33 parum inquam dormies modicum dormitabis pauxillum manus conseres ut quiescas
At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge —,
34 et veniet quasi cursor egestas tua et mendicitas quasi vir armatus
saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.
