Proverbiorum 23
1 quando sederis ut comedas cum principe diligenter adtende quae posita sunt ante faciem tuam
Naar du sidder til Bords hos en Hersker, da agt vel paa, hvad der staar for dit Ansigt,
2 et statue cultrum in gutture tuo si tamen habes in potestate animam tuam
og at du sætter en Kniv paa din Strube, hvis du har Begærlighed.
3 ne desideres de cibis eius in quo est panis mendacii
Fat ikke Lyst til hans Livretter, da det er bedragerisk Mad.
4 noli laborare ut diteris sed prudentiae tuae pone modum
Anstreng dig ikke for at blive rig, brug ej din Forstand dertil!
5 ne erigas oculos tuos ad opes quas habere non potes quia facient sibi pinnas quasi aquilae et avolabunt in caelum
Skulde du lade dine Øjne flyve efter det, da det ikke er der? thi det skal gøre sig Vinger som en Ørn, der flyver imod Himmelen.
6 ne comedas cum homine invido et ne desideres cibos eius
Æd ikke Brød hos den, der har et ondt Øje, og hav ikke Lyst til hans Livretter!
7 quoniam in similitudinem arioli et coniectoris aestimat quod ignorat comede et bibe dicet tibi et mens eius non est tecum
Thi ligesom han tænker i sit Hjerte, saa er han; han siger til dig: Æd og drik; men hans Hjerte er ikke med dig.
8 cibos quos comederas evomes et perdes pulchros sermones tuos
Din Mundfuld, som du har spist, skal du udspy og have spildt dine liflige Ord.
9 in auribus insipientium ne loquaris quia despicient doctrinam eloquii tui
Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.
10 ne adtingas terminos parvulorum et agrum pupillorum ne introeas
Flyt ikke det gamle Landemærke, og kom ikke paa de faderløses Agre!
11 propinquus enim eorum Fortis est et ipse iudicabit contra te causam illorum
Thi deres Løser er stærk; han skal udføre deres Sag imod dig.
12 ingrediatur ad doctrinam cor tuum et aures tuae ad verba scientiae
Vend dit Hjerte til Undervisning og dine Øren til Kundskabs Ord!
13 noli subtrahere a puero disciplinam si enim percusseris eum virga non morietur
Vægre dig ikke ved at tugte den unge; thi slaar du ham med Riset, dør han ikke deraf.
Du skal slaa ham med Riset og fri hans Sjæl fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 fili mi si sapiens fuerit animus tuus gaudebit tecum cor meum
Min Søn! dersom dit Hjerte er viist, skal ogsaa mit Hjerte glæde sig,
16 et exultabunt renes mei cum locuta fuerint rectum labia tua
og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale Retvished.
17 non aemuletur cor tuum peccatores sed in timore Domini esto tota die
Lad dit Hjerte ikke være misundeligt imod Syndere, men bliv hver Dag i Herrens Frygt!
18 quia habebis spem in novissimo et praestolatio tua non auferetur
Thi kommer der en Eftertid, saa vil din Forhaabning ikke tilintetgøres.
19 audi fili mi et esto sapiens et dirige in via animum tuum
Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaa lige frem ad Vejen.
20 noli esse in conviviis potatorum nec in comesationibus eorum qui carnes ad vescendum conferunt
Vær ikke iblandt Vindrankere, iblandt dem, som fraadse i Kød.
21 quia vacantes potibus et dantes symbola consumentur et vestietur pannis dormitatio
Thi en Dranker og Fraadser skal blive fattig; og Søvn klæder en i Pjalter.
22 audi patrem tuum qui genuit te et ne contemnas cum senuerit mater tua
Adlyd din Fader, som avlede dig, og foragt ikke din Moder, naar hun bliver gammel.
23 veritatem eme et noli vendere sapientiam et doctrinam et intellegentiam
Køb Sandhed, og sælg den ej, saa og Visdom, Lærdom og Forstand.
24 exultat gaudio pater iusti qui sapientem genuit laetabitur in eo
Den retfærdiges Fader skal fryde sig; den, som avler en viis, skal glædes ved ham.
25 gaudeat pater tuus et mater tua et exultet quae genuit te
Lad din Fader og din Moder glædes, og lad hende, som fødte dig, fryde sig!
26 praebe fili mi cor tuum mihi et oculi tui vias meas custodiant
Min Søn! giv mig dit Hjerte, og lad dine Øjne have Behag i mine Veje.
27 fovea enim profunda est meretrix et puteus angustus aliena
Thi Skøgen er en dyb Grav og den fremmede Kvinde en snæver Brønd.
28 insidiatur in via quasi latro et quos incautos viderit interficit
Hun ligger paa Lur som efter Rov og formerer Tallet paa de troløse iblandt Menneskene.
29 cui vae cuius patri vae cui rixae cui foveae cui sine causa vulnera cui suffusio oculorum
Hvo har Ak? hvo har Ve? hvo har Trætter? hvo har Bekymring? hvo har Saar uden Skel? hvo har røde Øjne?
30 nonne his qui morantur in vino et student calicibus epotandis
De, som sidde længe ved Vinen, de, som gaa ind at prøve den stærke Drik.
31 ne intuearis vinum quando flavescit cum splenduerit in vitro color eius ingreditur blande
Se ikke til Vinen, hvor den er rød, hvor den perler i Bægeret; glat gaar den ned.
32 sed in novissimo mordebit ut coluber et sicut regulus venena diffundet
Til sidst skal den bide som en Slange og stikke som en Basilisk;
33 oculi tui videbunt extraneas et cor tuum loquetur perversa
dine Øjne ville se efter fremmede Kvinder, og dit Hjerte vil tale forvendte Ting;
34 et eris sicut dormiens in medio mari et quasi sopitus gubernator amisso clavo
og du vil blive som den, der sover midt paa Havet, og som den, der sover paa Toppen af Masten:
35 et dices verberaverunt me sed non dolui traxerunt me et ego non sensi quando evigilabo et rursum vina repperiam
„De sloge mig, det smertede mig ikke; de stødte mig, jeg fornam det ikke; naar skal jeg opvaagne? jeg vil søge den endnu engang.‟
