Proverbiorum 22
1 melius est nomen bonum quam divitiae multae super argentum et aurum gratia bona
Et godt Navn er at foretrække for stor Rigdom; Gunst er bedre end Sølv og Guld.
2 dives et pauper obviaverunt sibi utriusque operator est Dominus
Rig og fattig mødtes; Herren har skabt dem alle.
3 callidus vidit malum et abscondit se innocens pertransiit et adflictus est damno
Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
4 finis modestiae timor Domini divitiae et gloria et vita
Løn for Sagtmodighed og Herrens Frygt er Rigdom og Ære og Liv.
5 arma et gladii in via perversi custos animae suae longe recedit ab eis
Torne og Snarer ere paa den forvendtes Vej; den, som vil bevare sin Sjæl, holde sig langt fra dem.
6 proverbium est adulescens iuxta viam suam etiam cum senuerit non recedet ab ea
Oplær den unge efter hans Vejs Beskaffenhed; endog naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
7 dives pauperibus imperat et qui accipit mutuum servus est fenerantis
Den rige hersker over de fattige; og den, som tager til Laans, bliver Træl for den Mand, som udlaaner.
8 qui seminat iniquitatem metet mala et virga irae suae consummabitur
Hvo som saar Uret, skal høste Ulykke, og hans Grumheds Ris skal tages bort.
9 qui pronus est ad misericordiam benedicetur de panibus enim suis dedit pauperi
Den, som har et godt Øje, skal velsignes; thi han gav den ringe af sit Brød.
10 eice derisorem et exibit cum eo iurgium cessabuntque causae et contumeliae
Uddriv Spotteren, saa gaar Trætten med, saa skal Kiv og Forsmædelse høre op.
11 qui diligit cordis munditiam propter gratiam labiorum suorum habebit amicum regem
Den, som elsker Hjertets Renhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 oculi Domini custodiunt scientiam et subplantantur verba iniqui
Herrens Øjne vaage over Kundskab, og han kuldkaster den troløses Ord.
13 dicit piger leo foris in medio platearum occidendus sum
Den lade siger: Der er en Løve derude, jeg kunde blive revet ihjel midt paa Gaderne.
14 fovea profunda os alienae cui iratus est Dominus incidet in eam
Fremmede Kvinders Mund er en dyb Grav; den, Herren er vred paa, skal falde deri.
15 stultitia conligata est in corde pueri et virga disciplinae fugabit eam
Daarlighed er knyttet til den unges Hjerte; Tugtens Ris skal drive den langt fra ham.
16 qui calumniatur pauperem ut augeat divitias suas dabit ipse ditiori et egebit
Hvo som fortrykker den ringe for at formere sit eget, og hvo som giver en rig, skal kun have Mangel.
17 inclina aurem tuam et audi verba sapientium adpone autem cor ad doctrinam meam
Bøj dit Øre, og hør de vises Ord, og vend dit Hjerte til min Kundskab!
18 quae pulchra erit tibi cum servaveris eam in ventre tuo et redundabit in labiis tuis
Thi det er yndigt, dersom du bevarer dem i dit Indre; de skulle alle være rede paa dine Læber.
19 ut sit in Domino fiducia tua unde et ostendi eam tibi hodie
Paa det at din Tillid skal være til Herren, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.
20 ecce descripsi eam tibi tripliciter in cogitationibus et scientia
Har jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med Raad og Undervisning
21 ut ostenderem tibi firmitatem et eloquia veritatis respondere ex his illi qui misit te
for at kundgøre dig, hvad der er vist, Sandheds Ord, at du kan svare dem, som sendte dig, Ord, som ere Sandhed?
22 non facias violentiam pauperi quia pauper est neque conteras egenum in porta
Røv ikke fra den ringe, fordi han er ringe, og knus ikke den elendige for Retten.
23 quia Dominus iudicabit causam eius et configet eos qui confixerint animam eius
Thi Herren skal udføre deres Sag, og dem, som berøve dem, skal han berøve Livet.
24 noli esse amicus homini iracundo neque ambules cum viro furioso
Hold ikke Selskab med en vredagtig Mand, og kom ikke til en hidsig Mand,
25 ne forte discas semitas eius et sumas scandalum animae tuae
at du ej skal lære hans Stier og faa en Snare for din Sjæl.
26 noli esse cum his qui defigunt manus suas et qui vades se offerunt pro debitis
Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld.
27 si enim non habes unde restituas quid causae est ut tollat operimentum de cubili tuo
Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort under dig?
28 ne transgrediaris terminos antiquos quos posuerunt patres tui
Flyt ikke det gamle Landemærke, som dine Fædre have sat.
29 vidisti virum velocem in opere suo coram regibus stabit nec erit ante ignobiles
Ser du en Mand, som er snar i sin Gerning, han skal stille sig frem for Konger, han skal ikke stille sig frem for uansete Mænd.
