Proverbiorum 17
1 melior est buccella sicca cum gaudio quam domus plena victimis cum iurgio
Bedre er en tør Bid og Ro derhos end et Hus fuldt af slagtet Kvæg med Trætte.
2 servus sapiens dominabitur filiis stultis et inter fratres hereditatem dividet
En klog Tjener skal herske over en Søn, som gør Skam, og han skal dele Arv midt iblandt Brødre.
3 sicut igne probatur argentum et aurum camino ita corda probat Dominus
Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
4 malus oboedit linguae iniquae et fallax obtemperat labiis mendacibus
Den onde agter paa uretfærdige Læber; Løgneren laaner Øre til den Tunge, der arbejder paa Fordærvelse.
5 qui despicit pauperem exprobrat factori eius et qui in ruina laetatur alterius non erit inpunitus
Hvo som bespotter den fattige, forhaaner hans Skaber; hvo som glæder sig over Ulykke, skal ikke agtes uskyldig.
6 corona senum filii filiorum et gloria filiorum patres sui
Børnebørn ere de gamles Krone, og Børnenes Pryd er deres Fædre.
7 non decent stultum verba conposita nec principem labium mentiens
Det staar ikke en Daare vel an at tale høje Ord, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
8 gemma gratissima expectatio praestolantis quocumque se verterit prudenter intellegit
Skænk er en yndig Sten i deres Øjne, som modtage den; hvor som helst den vender sig hen, gør den Lykke.
9 qui celat delictum quaerit amicitias qui altero sermone repetit separat foederatos
Hvo som skjuler Overtrædelse, søger Kærlighed; men hvo som ripper op i en Sag, fjerner en fortrolig.
10 plus proficit correptio apud prudentem quam centum plagae apud stultum
Skænd trænger dybere ind hos en forstandig end at slaa en Daare hundrede Gange.
11 semper iurgia quaerit malus angelus autem crudelis mittetur contra eum
Den onde søger kun at vise Genstridighed, men et grusomt Bud skal sendes imod ham.
12 expedit magis ursae occurrere raptis fetibus quam fatuo confidenti sibi in stultitia sua
Lad en Mand møde en Bjørn, som Ungerne ere fratagne, kun ikke en Daare i hans Taabelighed.
13 qui reddit mala pro bonis non recedet malum de domo eius
Hvo som gengiver godt med ondt, fra hans Hus skal det onde ikke vige.
14 qui dimittit aquam caput est iurgiorum et antequam patiatur contumeliam iudicium deserit
Hvo som begynder Trætte, aabner for Vand; opgiv derfor Trætten, førend den vælter sig frem.
15 et qui iustificat impium et qui condemnat iustum abominabilis est uterque apud Dominum
Den, som frikender den ugudelige, og den, som kender den retfærdige skyldig, ere begge Herren en Vederstyggelighed.
16 quid prodest habere divitias stultum cum sapientiam emere non possit
Hvortil skal dog Penge i Daarens Haand? er det for at købe Visdom, da han dog ikke har Forstand?
17 omni tempore diligit qui amicus est et frater in angustiis conprobatur
En Ven elsker altid, men en Broder fødes til Hjælp i Nød.
18 homo stultus plaudet manibus cum spoponderit pro amico suo
Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.
19 qui meditatur discordiam diligit rixas et qui exaltat ostium quaerit ruinam
Hvo der elsker Trætte, elsker Overtrædelse; hvo som søger Undergang, gør sin Dør høj.
20 qui perversi cordis est non inveniet bonum et qui vertit linguam incidet in malum
Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde godt; og den, som taler forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
21 natus est stultus in ignominiam suam sed nec pater in fatuo laetabitur
Den, som avler en Daare, ham bliver det til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glæde sig.
22 animus gaudens aetatem floridam facit spiritus tristis exsiccat ossa
Et glad Hjerte er en god Lægedom; men et nedslaaet Mod udtørrer Benene.
23 munera de sinu impius accipit ut pervertat semitas iudicii
Den ugudelige tager Gave i Smug for at bøje Rettens Stier.
24 in facie prudentis lucet sapientia oculi stultorum in finibus terrae
For den forstandiges Ansigt er Visdommen; men en Daares Øjne ere ved Jordens Ende.
25 ira patris filius stultus et dolor matris quae genuit eum
En daarlig Søn er sin Fader en Harm og sin Moder en Bedrøvelse.
26 non est bonum damnum inferre iusto nec percutere principem qui recta iudicat
Det er end ikke godt at lægge Bøder paa den retfærdige eller at slaa ædle Mænd tvært imod Ret.
27 qui moderatur sermones suos doctus et prudens est et pretiosi spiritus vir eruditus
Den, som sparer sine Ord, besidder Kundskab, og en koldsindig Mand er forstandig.
28 stultus quoque si tacuerit sapiens putabitur et si conpresserit labia sua intellegens
Ogsaa en Daare, om han tav, kunde regnes for viis; den, som holder sine Læber til, er forstandig.
