< Proverbiorum 15 >
1 responsio mollis frangit iram sermo durus suscitat furorem
Et mildt Svar dæmper Vrede; men et bittert Ord vækker Fortørnelse.
2 lingua sapientium ornat scientiam os fatuorum ebullit stultitiam
De vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Taabelighed.
3 in omni loco oculi Domini contemplantur malos et bonos
Herrens Øjne ere alle Vegne, og de beskue onde og gode.
4 lingua placabilis lignum vitae quae inmoderata est conteret spiritum
Tungens Blidhed er et Livsens Træ; men Forvendthed ved den er Sønderknuselse i Aanden.
5 stultus inridet disciplinam patris sui qui autem custodit increpationes astutior fiet
Daaren foragter sin Faders Tugtelse; men den, som agter paa Revselse, handler klogt.
6 domus iusti plurima fortitudo et in fructibus impii conturbatur
I den retfærdiges Hus er meget Gods; men der er Forstyrrelse i den ugudeliges Indtægt.
7 labia sapientium disseminabunt scientiam cor stultorum dissimile erit
De vises Læber udstrø Kundskab; men Daarernes Hjerte er ikke saa.
8 victimae impiorum abominabiles Domino vota iustorum placabilia
De ugudeliges Offer er Herren en Vederstyggelighed; men de oprigtiges Bøn er ham en Velbehagelighed.
9 abominatio est Domino via impii qui sequitur iustitiam diligetur ab eo
De ugudeliges Vej er Herren en Vederstyggelighed; men den, som stræber efter Retfærdighed, elsker han:
10 doctrina mala deserenti viam qui increpationes odit morietur
Streng Tugt venter den, som forlader Stien; den, som hader Irettesættelse, skal dø.
11 infernus et perditio coram Domino quanto magis corda filiorum hominum (Sheol )
Dødsriget og Afgrunden ligge aabenbare for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter. (Sheol )
12 non amat pestilens eum qui se corripit nec ad sapientes graditur
En Spotter elsker ikke den, som sætter ham i Rette, han gaar ikke til de vise.
13 cor gaudens exhilarat faciem in maerore animi deicitur spiritus
Et glad Hjerte gør Ansigtet livligt; men ved Hjertets Bekymring nedslaas Modet.
14 cor sapientis quaerit doctrinam et os stultorum pascetur inperitia
Den forstandiges Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund finder Behag i Taabelighed.
15 omnes dies pauperis mali secura mens quasi iuge convivium
Alle den elendiges Dage ere onde; men et glad Hjerte er et bestandigt Gæstebud.
16 melius est parum cum timore Domini quam thesauri magni et insatiabiles
Bedre er lidet med Herrens Frygt end stort Liggendefæ med Uro.
17 melius est vocare ad holera cum caritate quam ad vitulum saginatum cum odio
Bedre er en Ret grønne Urter, naar der er Kærlighed hos, end en fed Okse, naar der er Had hos.
18 vir iracundus provocat rixas qui patiens est mitigat suscitatas
En hidsig Mand opvækker Trætte, men en langmodig dæmper Kiv.
19 iter pigrorum quasi sepes spinarum via iustorum absque offendiculo
Den lades Vej er som et Tjørnegærde; men de oprigtiges Sti er banet.
20 filius sapiens laetificat patrem et stultus homo despicit matrem suam
En viis Søn glæder sin Fader; men et daarligt Menneske foragter sin Moder.
21 stultitia gaudium stulto et vir prudens dirigit gressus
Daarskab er en Glæde for den, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
22 dissipantur cogitationes ubi non est consilium ubi vero plures sunt consiliarii confirmantur
Anslag blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er mange Raadgivere, der bestaa de.
23 laetatur homo in sententia oris sui et sermo oportunus est optimus
Glæde har en Mand af sin Munds Svar; og et Ord i rette Tid — hvor godt!
24 semita vitae super eruditum ut declinet de inferno novissimo (Sheol )
Livsens Vej opadtil gaar den forstandige for at undgaa Dødsriget nedadtil. (Sheol )
25 domum superborum demolietur Dominus et firmos facit terminos viduae
Herren nedriver de hovmodiges Hus; men han stadfæster Enkens Landemærke.
26 abominatio Domini cogitationes malae et purus sermo pulcherrimus
Den ondes Anslag ere Herren en Vederstyggelighed; men Lifligheds Ord ere rene.
27 conturbat domum suam qui sectatur avaritiam qui autem odit munera vivet
Den, som jager efter Vinding, forstyrrer sit Hus; men den, som hader Gaver, skal leve.
28 mens iusti meditatur oboedientiam os impiorum redundat malis
Den retfærdiges Hjerte betænker sig paa at svare; men de ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
29 longe est Dominus ab impiis et orationes iustorum exaudiet
Herren er langt borte fra de ugudelige, men hører de retfærdiges Bøn.
30 lux oculorum laetificat animam fama bona inpinguat ossa
Lys for Øjnene glæder Hjertet; et godt Budskab giver Marv i Benene.
31 auris quae audit increpationes vitae in medio sapientium commorabitur
Det Øre, som hører efter Irettesættelse til Livet, han tager Bo midt iblandt de vise.
32 qui abicit disciplinam despicit animam suam qui adquiescit increpationibus possessor est cordis
Den, som lader Tugt fare, foragter sin Sjæl; men den, som hører efter Irettesættelse, forhverver sig Forstand.
33 timor Domini disciplina sapientiae et gloriam praecedit humilitas
Herrens Frygt er Tugt til Visdom, og Ydmyghed gaar foran Ære.