Proverbiorum 14
1 sapiens mulier aedificavit domum suam insipiens instructam quoque destruet manibus
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 ambulans recto itinere et timens Deum despicitur ab eo qui infami graditur via
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 in ore stulti virga superbiae labia sapientium custodiunt eos
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 ubi non sunt boves praesepe vacuum est ubi autem plurimae segetes ibi manifesta fortitudo bovis
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 testis fidelis non mentietur profert mendacium testis dolosus
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 quaerit derisor sapientiam et non inveniet doctrina prudentium facilis
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 vade contra virum stultum et nescito labia prudentiae
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 sapientia callidi est intellegere viam suam et inprudentia stultorum errans
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 stultis inludet peccatum inter iustos morabitur gratia
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 cor quod novit amaritudinem animae suae in gaudio eius non miscebitur extraneus
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 domus impiorum delebitur tabernacula iustorum germinabunt
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 est via quae videtur homini iusta novissima autem eius deducunt ad mortem
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 risus dolore miscebitur et extrema gaudii luctus occupat
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 viis suis replebitur stultus et super eum erit vir bonus
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 innocens credit omni verbo astutus considerat gressus suos
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 sapiens timet et declinat malum stultus transilit et confidit
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 inpatiens operabitur stultitiam et vir versutus odiosus est
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 possidebunt parvuli stultitiam et astuti expectabunt scientiam
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 iacebunt mali ante bonos et impii ante portas iustorum
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 etiam proximo suo pauper odiosus erit amici vero divitum multi
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 qui despicit proximum suum peccat qui autem miseretur pauperi beatus erit
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 errant qui operantur malum misericordia et veritas praeparant bona
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 in omni opere erit abundantia ubi autem verba sunt plurima frequenter egestas
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 corona sapientium divitiae eorum fatuitas stultorum inprudentia
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 liberat animas testis fidelis et profert mendacia versipellis
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 in timore Domini fiducia fortitudinis et filiis eius erit spes
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 timor Domini fons vitae ut declinet a ruina mortis
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 in multitudine populi dignitas regis et in paucitate plebis ignominia principis
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 qui patiens est multa gubernatur prudentia qui autem inpatiens exaltat stultitiam suam
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 vita carnium sanitas cordis putredo ossuum invidia
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 qui calumniatur egentem exprobrat factori eius honorat autem eum qui miseretur pauperis
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 in malitia sua expelletur impius sperat autem iustus in morte sua
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 in corde prudentis requiescit sapientia et indoctos quoque erudiet
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 iustitia elevat gentem miseros facit populos peccatum
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 acceptus est regi minister intellegens iracundiam eius inutilis sustinebit
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
