Proverbiorum 11
1 statera dolosa abominatio apud Dominum et pondus aequum voluntas eius
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 ubi fuerit superbia ibi erit et contumelia ubi autem humilitas ibi et sapientia
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 simplicitas iustorum diriget eos et subplantatio perversorum vastabit illos
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 non proderunt divitiae in die ultionis iustitia autem liberabit a morte
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 iustitia simplicis diriget viam eius et in impietate sua corruet impius
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 iustitia rectorum liberabit eos et in insidiis suis capientur iniqui
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 mortuo homine impio nulla erit ultra spes et expectatio sollicitorum peribit
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 iustus de angustia liberatus est et tradetur impius pro eo
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 simulator ore decipit amicum suum iusti autem liberabuntur scientia
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 in bonis iustorum exultabit civitas et in perditione impiorum erit laudatio
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 benedictione iustorum exaltabitur civitas et ore impiorum subvertetur
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 qui despicit amicum suum indigens corde est vir autem prudens tacebit
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 qui ambulat fraudulenter revelat arcana qui autem fidelis est animi celat commissum
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 ubi non est gubernator populus corruet salus autem ubi multa consilia
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 adfligetur malo qui fidem facit pro extraneo qui autem cavet laqueos securus erit
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 mulier gratiosa inveniet gloriam et robusti habebunt divitias
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 benefacit animae suae vir misericors qui autem crudelis est et propinquos abicit
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 impius facit opus instabile seminanti autem iustitiam merces fidelis
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 clementia praeparat vitam et sectatio malorum mortem
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 abominabile Domino pravum cor et voluntas eius in his qui simpliciter ambulant
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 manus in manu non erit innocens malus semen autem iustorum salvabitur
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 circulus aureus in naribus suis mulier pulchra et fatua
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 desiderium iustorum omne bonum est praestolatio impiorum furor
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 alii dividunt propria et ditiores fiunt alii rapiunt non sua et semper in egestate sunt
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 anima quae benedicit inpinguabitur et qui inebriat ipse quoque inebriabitur
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 qui abscondit frumenta maledicetur in populis benedictio autem super caput vendentium
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 bene consurgit diluculo qui quaerit bona qui autem investigator malorum est opprimetur ab eis
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 qui confidet in divitiis suis corruet iusti autem quasi virens folium germinabunt
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 qui conturbat domum suam possidebit ventos et qui stultus est serviet sapienti
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 fructus iusti lignum vitae et qui suscipit animas sapiens est
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 si iustus in terra recipit quanto magis impius et peccator
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?
