Proverbiorum 1
1 parabolae Salomonis filii David regis Israhel
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge,
2 ad sciendam sapientiam et disciplinam
for af dem at faa Visdom og Undervisning, for at forstaa Forstandens Ord;
3 ad intellegenda verba prudentiae et suscipiendam eruditionem doctrinae iustitiam et iudicium et aequitatem
for at modtage Undervisning i Klogskab, modtage Ret og Retfærdighed og Retvished;
4 ut detur parvulis astutia adulescenti scientia et intellectus
for at give de uvidende Vid, de unge Kundskab og Kløgt.
5 audiens sapiens sapientior erit et intellegens gubernacula possidebit
Hvo som er viis, høre til og gaa frem i Lærdom, og hvo som er forstandig, vinde Evne til at styre;
6 animadvertet parabolam et interpretationem verba sapientium et enigmata eorum
for at forstaa Ordsprog og Gaader, Vismænds Ord og deres mørke Taler.
7 timor Domini principium scientiae sapientiam atque doctrinam stulti despiciunt
Herrens Frygt er Begyndelse til Kundskab; Daarerne foragte Visdom og Undervisning.
8 audi fili mi disciplinam patris tui et ne dimittas legem matris tuae
Hør, min Søn! din Faders Undervisning, og forlad ikke din Moders Lov;
9 ut addatur gratia capiti tuo et torques collo tuo
thi de ere en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
10 fili mi si te lactaverint peccatores ne adquiescas
Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke!
11 si dixerint veni nobiscum insidiemur sanguini abscondamus tendiculas contra insontem frustra
Dersom de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville efterstræbe den uskyldige, som er uden Sag;
vi ville, som Dødsriget, sluge dem levende, ja hele og holdne, som de, der nedfare i Hulen; (Sheol h7585)
13 omnem pretiosam substantiam repperiemus implebimus domos nostras spoliis
vi ville finde alle Haande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov;
14 sortem mitte nobiscum marsuppium unum sit omnium nostrum
du skal tage din Lod iblandt os, vi ville alle sammen have een Pose:
15 fili mi ne ambules cum eis prohibe pedem tuum a semitis eorum
Min Søn! vandre ikke paa Vej med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti;
16 pedes enim illorum ad malum currunt et festinant ut effundant sanguinem
thi deres Fødder haste til ondt, og de skynde sig for at udøse Blod;
17 frustra autem iacitur rete ante oculos pinnatorum
thi forgæves udspændes Garn for alle Fugles Øjne;
18 ipsique contra sanguinem suum insidiantur et moliuntur fraudes contra animas suas
og de lure paa deres eget Blod, de efterstræbe deres eget Liv.
19 sic semitae omnis avari animas possidentium rapiunt
Saa ere enhvers Veje, som er hengiven til Gerrighed; den tager sine egne Herrers Liv.
20 sapientia foris praedicat in plateis dat vocem suam
Visdommen raaber udenfor, den opløfter sin Røst paa Gaderne;
21 in capite turbarum clamitat in foribus portarum urbis profert verba sua dicens
paa Hjørnet af de befærdede Gader raaber den; ved Indgangene til Portene, i Staden, taler den sine Ord:
22 usquequo parvuli diligitis infantiam et stulti ea quae sibi sunt noxia cupiunt et inprudentes odibunt scientiam
Hvor længe ville I uvidende elske Uvidenhed, og Spotterne have Lyst til Spot, og Daarer hade Kundskab?
23 convertimini ad correptionem meam en proferam vobis spiritum meum et ostendam verba mea
Vender eder til min Revselse; se, jeg vil udgyde min Aand over eder, jeg vil kundgøre eder mine Ord.
24 quia vocavi et rennuistis extendi manum meam et non fuit qui aspiceret
Efterdi jeg raabte, og I vægrede eder, jeg udrakte min Haand, og ingen gav Agt;
25 despexistis omne consilium meum et increpationes meas neglexistis
og I lode alt mit Raad fare og vilde ikke vide af min Revselse:
26 ego quoque in interitu vestro ridebo et subsannabo cum vobis quod timebatis advenerit
Saa vil jeg, jeg selv le i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for;
27 cum inruerit repentina calamitas et interitus quasi tempestas ingruerit quando venerit super vos tribulatio et angustia
naar det, som I frygte for, kommer som en Ødelæggelse, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder:
28 tunc invocabunt me et non exaudiam mane consurgent et non invenient me
Da skulle de paakalde mig, men jeg skal ikke svare, de skulle søge mig, men ikke finde mig.
29 eo quod exosam habuerint disciplinam et timorem Domini non susceperint
Fordi de hadede Kundskab og udvalgte ikke Herrens Frygt,
30 nec adquieverint consilio meo et detraxerint universae correptioni meae
fordi de ikke vilde vide af mit Raad, men foragtede al min Revselse:
31 comedent igitur fructus viae suae suisque consiliis saturabuntur
Saa skulle de æde Frugten af deres Veje og blive mætte af deres egne Raad.
32 aversio parvulorum interficiet eos et prosperitas stultorum perdet illos
Thi de uvidendes Frafald skal volde dem Død, og Daarers Tryghed skal ødelægge dem selv.
33 qui autem me audierit absque terrore requiescet et abundantia perfruetur malorum timore sublato
Men hvo mig lyder, skal bo tryggelig og være rolig, uden Frygt for det onde.
