Marcum 7
1 et conveniunt ad eum Pharisaei et quidam de scribis venientes ab Hierosolymis
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 et cum vidissent quosdam ex discipulis eius communibus manibus id est non lotis manducare panes vituperaverunt
Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 Pharisaei enim et omnes Iudaei nisi crebro lavent manus non manducant tenentes traditionem seniorum
(thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 et a foro nisi baptizentur non comedunt et alia multa sunt quae tradita sunt illis servare baptismata calicum et urceorum et aeramentorum et lectorum
og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
5 et interrogant eum Pharisaei et scribae quare discipuli tui non ambulant iuxta traditionem seniorum sed communibus manibus manducant panem
saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟
6 at ille respondens dixit eis bene prophetavit Esaias de vobis hypocritis sicut scriptum est populus hic labiis me honorat cor autem eorum longe est a me
Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 in vanum autem me colunt docentes doctrinas praecepta hominum
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
8 relinquentes enim mandatum Dei tenetis traditionem hominum baptismata urceorum et calicum et alia similia his facitis multa
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟
9 et dicebat illis bene irritum facitis praeceptum Dei ut traditionem vestram servetis
Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Moses enim dixit honora patrem tuum et matrem tuam et qui maledixerit patri aut matri morte moriatur
Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
11 vos autem dicitis si dixerit homo patri aut matri corban quod est donum quodcumque ex me tibi profuerit
Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave), ‟
12 et ultra non dimittitis eum quicquam facere patri suo aut matri
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 rescindentes verbum Dei per traditionem vestram quam tradidistis et similia huiusmodi multa facitis
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟
14 et advocans iterum turbam dicebat illis audite me omnes et intellegite
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
15 nihil est extra hominem introiens in eum quod possit eum coinquinare sed quae de homine procedunt illa sunt quae communicant hominem
Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16 si quis habet aures audiendi audiat
[Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]
17 et cum introisset in domum a turba interrogabant eum discipuli eius parabolam
Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 et ait illis sic et vos inprudentes estis non intellegitis quia omne extrinsecus introiens in hominem non potest eum communicare
Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 quia non introit in cor eius sed in ventrem et in secessum exit purgans omnes escas
Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟
20 dicebat autem quoniam quae de homine exeunt illa communicant hominem
Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 ab intus enim de corde hominum cogitationes malae procedunt adulteria fornicationes homicidia
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 furta avaritiae nequitiae dolus inpudicitia oculus malus blasphemia superbia stultitia
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 omnia haec mala ab intus procedunt et communicant hominem
alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟
24 et inde surgens abiit in fines Tyri et Sidonis et ingressus domum neminem voluit scire et non potuit latere
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 mulier enim statim ut audivit de eo cuius habebat filia spiritum inmundum intravit et procidit ad pedes eius
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 erat autem mulier gentilis Syrophoenissa genere et rogabat eum ut daemonium eiceret de filia eius
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
27 qui dixit illi sine prius saturari filios non est enim bonum sumere panem filiorum et mittere canibus
Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
28 at illa respondit et dicit ei utique Domine nam et catelli sub mensa comedunt de micis puerorum
Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟
29 et ait illi propter hunc sermonem vade exiit daemonium de filia tua
Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟
30 et cum abisset domum suam invenit puellam iacentem supra lectum et daemonium exisse
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
31 et iterum exiens de finibus Tyri venit per Sidonem ad mare Galilaeae inter medios fines Decapoleos
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 et adducunt ei surdum et mutum et deprecantur eum ut inponat illi manum
Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
33 et adprehendens eum de turba seorsum misit digitos suos in auriculas et expuens tetigit linguam eius
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 et suspiciens in caelum ingemuit et ait illi eppheta quod est adaperire
og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!
35 et statim apertae sunt aures eius et solutum est vinculum linguae eius et loquebatur recte
Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
36 et praecepit illis ne cui dicerent quanto autem eis praecipiebat tanto magis plus praedicabant
Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 et eo amplius admirabantur dicentes bene omnia fecit et surdos facit audire et mutos loqui
Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟
