Marcum 5
1 et venerunt trans fretum maris in regionem Gerasenorum
Og de kom over til hin Side af Søen til Gerasenernes Land.
2 et exeunti ei de navi statim occurrit ei de monumentis homo in spiritu inmundo
Og da han traadte ud af Skibet, kom der ham straks i Møde ud fra Gravene en Mand med en uren Aand.
3 qui domicilium habebat in monumentis et neque catenis iam quisquam eum poterat ligare
Han havde sin Bolig i Gravene, og ingen kunde længer binde ham, end ikke med Lænker.
4 quoniam saepe conpedibus et catenis vinctus disrupisset catenas et conpedes comminuisset et nemo poterat eum domare
Thi han havde ofte været bunden med Bøjer og Lænker, og Lænkerne vare sprængte af ham og Bøjerne sønderslidte, og ingen kunde tæmme ham.
5 et semper nocte ac die in monumentis et in montibus erat clamans et concidens se lapidibus
Og han var altid Nat og Dag i Gravene og paa Bjergene, skreg og slog sig selv med Stene.
6 videns autem Iesum a longe cucurrit et adoravit eum
Men da han saa Jesus langt borte, løb han hen og kastede sig ned for ham
7 et clamans voce magna dicit quid mihi et tibi Iesu Fili Dei summi adiuro te per Deum ne me torqueas
og raabte med høj Røst og sagde: „Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, den højeste Guds Søn? Jeg besværger dig ved Gud, at du ikke piner mig.‟
8 dicebat enim illi exi spiritus inmunde ab homine
Thi han sagde til ham: „Far ud af Manden, du urene Aand!‟
9 et interrogabat eum quod tibi nomen est et dicit ei Legio nomen mihi est quia multi sumus
Og han spurgte ham: „Hvad er dit Navn?‟ Og han siger til ham: „Legion er mit Navn; thi vi ere mange.‟
10 et deprecabatur eum multum ne se expelleret extra regionem
Og han bad ham meget om ikke at drive dem ud af Landet.
11 erat autem ibi circa montem grex porcorum magnus pascens
Men der var der ved Bjerget en stor Hjord Svin, som græssede;
12 et deprecabantur eum spiritus dicentes mitte nos in porcos ut in eos introeamus
og de bade ham og sagde: „Send os i Svinene, saa vi maa fare i dem.‟
13 et concessit eis statim Iesus et exeuntes spiritus inmundi introierunt in porcos et magno impetu grex praecipitatus est in mare ad duo milia et suffocati sunt in mare
Og han tilstedte dem det. Og de urene Aander fore ud og fore i Svinene; og Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen, omtrent to Tusinde, og de druknede i Søen.
14 qui autem pascebant eos fugerunt et nuntiaverunt in civitatem et in agros et egressi sunt videre quid esset facti
Og deres Hyrder flyede og forkyndte det i Byen og paa Landet; og de kom for at se, hvad det var, som var sket.
15 et veniunt ad Iesum et vident illum qui a daemonio vexabatur sedentem vestitum et sanae mentis et timuerunt
Og de komme til Jesus og se den besatte, ham, som havde haft Legionen, sidde paaklædt og ved Samling, og de frygtede.
16 et narraverunt illis qui viderant qualiter factum esset ei qui daemonium habuerat et de porcis
Men de, som havde set det, fortalte dem, hvorledes det var gaaet den besatte, og om Svinene.
17 et rogare eum coeperunt ut discederet de finibus eorum
Og de begyndte at bede ham om, at han vilde gaa bort fra deres Egn.
18 cumque ascenderet navem coepit illum deprecari qui daemonio vexatus fuerat ut esset cum illo
Og da han gik om Bord i Skibet, bad den, som havde været besat, ham om, at han maatte være hos ham.
19 et non admisit eum sed ait illi vade in domum tuam ad tuos et adnuntia illis quanta tibi Dominus fecerit et misertus sit tui
Og han tilstedte ham det ikke, men siger til ham: „Gaa til dit Hus, til dine egne, og forkynd dem, hvor store Ting Herren har gjort imod dig, og at han har forbarmet sig over dig.‟
20 et abiit et coepit praedicare in Decapoli quanta sibi fecisset Iesus et omnes mirabantur
Og han gik bort og begyndte at kundgøre i Dekapolis, hvor store Ting Jesus havde gjort imod ham; og alle undrede sig.
21 et cum transcendisset Iesus in navi rursus trans fretum convenit turba multa ad illum et erat circa mare
Og da Jesus igen i Skibet var faren over til hin Side, samledes der en stor Skare om ham, og han var ved Søen.
22 et venit quidam de archisynagogis nomine Iairus et videns eum procidit ad pedes eius
Og der kommer en af Synagogeforstanderne ved Navn Jairus, og da han ser ham, falder han ned for hans Fødder.
23 et deprecabatur eum multum dicens quoniam filia mea in extremis est veni inpone manus super eam ut salva sit et vivat
Og han beder ham meget og siger: „Min lille Datter er paa sit yderste; o! at du vilde komme og lægge Hænderne paa hende, for at hun maa frelses og leve!‟
24 et abiit cum illo et sequebatur eum turba multa et conprimebant illum
Og han gik bort med ham, og en stor Skare fulgte ham, og de trængte ham.
25 et mulier quae erat in profluvio sanguinis annis duodecim
Og der var en Kvinde, som havde haft Blodflod i tolv Aar,
26 et fuerat multa perpessa a conpluribus medicis et erogaverat omnia sua nec quicquam profecerat sed magis deterius habebat
og hun havde døjet meget af mange Læger og havde tilsat alt, hvad hun ejede, og hun var ikke bleven hjulpen, men tværtimod, det var blevet værre med hende.
27 cum audisset de Iesu venit in turba retro et tetigit vestimentum eius
Da hun havde hørt om Jesus, kom hun bagfra i Skaren og rørte ved hans Klædebon.
28 dicebat enim quia si vel vestimentum eius tetigero salva ero
Thi hun sagde: „Dersom jeg rører blot ved hans Klæder, bliver jeg frelst.‟
29 et confestim siccatus est fons sanguinis eius et sensit corpore quod sanata esset a plaga
Og straks tørredes hendes Blods Kilde, og hun mærkede i sit Legeme, at hun var bleven helbredet fra sin Plage.
30 et statim Iesus cognoscens in semet ipso virtutem quae exierat de eo conversus ad turbam aiebat quis tetigit vestimenta mea
Og straks da Jesus mærkede paa sig selv, at den Kraft var udgaaet fra ham, vendte han sig om i Skaren og sagde: „Hvem rørte ved mine Klæder?‟
31 et dicebant ei discipuli sui vides turbam conprimentem te et dicis quis me tetigit
Og hans Disciple sagde til ham: „Du ser, at Skaren trænger dig, og du siger: Hvem rørte ved mig?‟
32 et circumspiciebat videre eam quae hoc fecerat
Og han saa sig om for at se hende, som havde gjort dette.
33 mulier autem timens et tremens sciens quod factum esset in se venit et procidit ante eum et dixit ei omnem veritatem
Men da Kvinden vidste, hvad der var sket hende, kom hun frygtende og bævende og faldt ned for ham og sagde ham hele Sandheden.
34 ille autem dixit ei filia fides tua te salvam fecit vade in pace et esto sana a plaga tua
Men han sagde til hende: „Datter! din Tro har frelst dig; gaa bort med Fred, og vær helbredet fra din Plage!‟
35 adhuc eo loquente veniunt ab archisynagogo dicentes quia filia tua mortua est quid ultra vexas magistrum
Endnu medens han talte, komme nogle fra Synagogeforstanderens Hus og sige: „Din Datter er død, hvorfor umager du Mesteren længere?‟
36 Iesus autem verbo quod dicebatur audito ait archisynagogo noli timere tantummodo crede
Men Jesus hørte det Ord, som blev sagt, og han siger til Synagogeforstanderen: „Frygt ikke, tro blot!‟
37 et non admisit quemquam sequi se nisi Petrum et Iacobum et Iohannem fratrem Iacobi
Og han tilstedte ingen at følge med sig uden Peter og Jakob og Johannes, Jakobs Broder.
38 et veniunt in domum archisynagogi et videt tumultum et flentes et heiulantes multum
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget.
39 et ingressus ait eis quid turbamini et ploratis puella non est mortua sed dormit
Og han gaar ind og siger til dem: „Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover.‟
40 et inridebant eum ipse vero eiectis omnibus adsumit patrem et matrem puellae et qui secum erant et ingreditur ubi erat puella iacens
Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og gaar ind, hvor Barnet var.
41 et tenens manum puellae ait illi talitha cumi quod est interpretatum puella tibi dico surge
Og han tager Barnet ved Haanden og siger til hende: „Talitha kumi!‟ hvilket er udlagt: „Pige, jeg siger dig, staa op!‟
42 et confestim surrexit puella et ambulabat erat autem annorum duodecim et obstipuerunt stupore maximo
Og straks stod Pigen op og gik omkring; thi hun var tolv Aar gammel. Og de bleve straks overmaade forfærdede.
43 et praecepit illis vehementer ut nemo id sciret et dixit dari illi manducare
Og han bød dem meget, at ingen maatte faa dette at vide; og han sagde, at de skulde give hende noget at spise.
