Marcum 3
1 et introivit iterum synagogam et erat ibi homo habens manum aridam
Og han gik atter ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand.
2 et observabant eum si sabbatis curaret ut accusarent illum
Og de toge Vare paa ham, om han vilde helbrede ham paa Sabbaten, for at de kunde anklage ham.
3 et ait homini habenti manum aridam surge in medium
Og han siger til Manden, som havde den visne Haand: „Træd frem her i Midten!‟
4 et dicit eis licet sabbatis bene facere an male animam salvam facere an perdere at illi tacebant
Og han siger til dem: „Er det tilladt at gøre godt paa Sabbaten eller at gøre ondt, at frelse Liv eller at slaa ihjel?‟ Men de tav.
5 et circumspiciens eos cum ira contristatus super caecitatem cordis eorum dicit homini extende manum tuam et extendit et restituta est manus illi
Og han saa omkring paa dem med Vrede, bedrøvet over deres Hjertes Forhærdelse, og siger til Manden: „Ræk din Haand ud!‟ og han rakte den ud, og hans Haand blev sund igen.
6 exeuntes autem statim Pharisaei cum Herodianis consilium faciebant adversus eum quomodo eum perderent
Og Farisæerne gik straks ud og holdt Raad med Herodianerne imod ham, hvorledes de kunde slaa ham ihjel.
7 et Iesus cum discipulis suis secessit ad mare et multa turba a Galilaea et Iudaea secuta est eum
Og Jesus drog med sine Disciple bort til Søen, og en stor Mængde fulgte med fra Galilæa; og fra Judæa
8 et ab Hierosolymis et ab Idumea et trans Iordanen et qui circa Tyrum et Sidonem multitudo magna audientes quae faciebat venerunt ad eum
og fra Jerusalem og fra Idumæa og Landet hinsides Jordan og fra Egnen om Tyrus og Sidon kom de til ham i stor Mængde, da de hørte, hvor store Gerninger han gjorde.
9 et dixit discipulis suis ut navicula sibi deserviret propter turbam ne conprimerent eum
Og han sagde til sine Disciple, at en Baad skulde være til Rede til ham for Skarens Skyld, for at de ikke skulde trænge ham.
10 multos enim sanabat ita ut inruerent in eum ut illum tangerent quotquot habebant plagas
Thi han helbredte mange, saa at alle, som havde Plager, styrtede ind paa ham for at røre ved ham.
11 et spiritus inmundi cum illum videbant procidebant ei et clamabant dicentes
Og naar de urene Aander saa ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: „Du er Guds Søn.‟
12 tu es Filius Dei et vehementer comminabatur eis ne manifestarent illum
Og han truede dem meget, at de ikke maatte gøre ham kendt.
13 et ascendens in montem vocavit ad se quos voluit ipse et venerunt ad eum
Og han stiger op paa Bjerget og hidkalder, hvem han selv vilde; og de gik hen til ham.
14 et fecit ut essent duodecim cum illo et ut mitteret eos praedicare
Og han beskikkede tolv, til at de skulde være hos ham, og til at han kunde udsende dem til at prædike
15 et dedit illis potestatem curandi infirmitates et eiciendi daemonia
og at have Magt til at uddrive de onde Aander.
16 et inposuit Simoni nomen Petrus
Og han beskikkede de tolv, og han tillagde Simon Navnet Peter;
17 et Iacobum Zebedaei et Iohannem fratrem Iacobi et inposuit eis nomina Boanerges quod est Filii tonitrui
fremdeles Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, Jakobs Broder, og han tillagde dem Navnet Boanerges, det er Tordensønner;
18 et Andream et Philippum et Bartholomeum et Mattheum et Thomam et Iacobum Alphei et Thaddeum et Simonem Cananeum
og Andreas og Filip og Bartholomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfæus's Søn, og Thaddæus og Simon Kananæeren
19 et Iudam Scarioth qui et tradidit illum
og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
20 et veniunt ad domum et convenit iterum turba ita ut non possent neque panem manducare
Og han kommer hjem, og der samles atter en Skare, saa at de end ikke kunne faa Mad.
21 et cum audissent sui exierunt tenere eum dicebant enim quoniam in furorem versus est
Og da hans nærmeste hørte det, gik de ud for at drage ham til sig; thi de sagde: „Han er ude af sig selv.‟
22 et scribae qui ab Hierosolymis descenderant dicebant quoniam Beelzebub habet et quia in principe daemonum eicit daemonia
Og de skriftkloge, som vare komne ned fra Jerusalem, sagde: „Han har Beelzebul, og ved de onde Aanders Fyrste uddriver han de onde Aander.‟
23 et convocatis eis in parabolis dicebat illis quomodo potest Satanas Satanan eicere
Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: „Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24 et si regnum in se dividatur non potest stare regnum illud
Og dersom et Rige er kommet i Splid med sig selv, kan samme Rige ikke bestaa.
25 et si domus super semet ipsam dispertiatur non poterit domus illa stare
Og dersom et Hus er kommet i Splid med sig selv, vil samme Hus ikke kunne bestaa.
26 et si Satanas consurrexit in semet ipsum dispertitus est et non potest stare sed finem habet
Og dersom Satan har sat sig op imod sig selv og er kommen i Splid med sig selv, kan han ikke bestaa, men det er ude med ham.
27 nemo potest vasa fortis ingressus in domum diripere nisi prius fortem alliget et tunc domum eius diripiet
Men ingen kan gaa ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke, og da kan han plyndre hans Hus.
28 amen dico vobis quoniam omnia dimittentur filiis hominum peccata et blasphemiae quibus blasphemaverint
Sandelig, siger jeg eder, alle Ting skulle forlades Menneskenes Børn, Synder og Bespottelser, hvor store Bespottelser de end tale;
30 quoniam dicebant spiritum inmundum habet
De sagde nemlig: „Han har en uren Aand.‟
31 et veniunt mater eius et fratres et foris stantes miserunt ad eum vocantes eum
Og hans Moder og hans Brødre komme, og de stode udenfor og sendte Bud ind til ham og lode ham kalde.
32 et sedebat circa eum turba et dicunt ei ecce mater tua et fratres tui foris quaerunt te
Og en Skare sad omkring ham, og de sige til ham: „Se, din Moder og dine Brødre og dine Søstre ere udenfor og spørge efter dig.‟
33 et respondens eis ait quae est mater mea et fratres mei
Og han svarer dem og siger: „Hvem er min Moder og mine Brødre?‟
34 et circumspiciens eos qui in circuitu eius sedebant ait ecce mater mea et fratres mei
Og han saa omkring paa dem, som sade rundt om ham, og sagde: „Se, her er min Moder og mine Brødre!
35 qui enim fecerit voluntatem Dei hic frater meus et soror mea et mater est
Thi den, som gør Guds Villie, det er min Broder og Søster og Moder.‟
