Lucam 15
1 erant autem adpropinquantes ei publicani et peccatores ut audirent illum
Men alle Toldere og Syndere holdt sig nær til ham for at høre ham.
2 et murmurabant Pharisaei et scribae dicentes quia hic peccatores recipit et manducat cum illis
Og baade Farisæerne og de skriftkloge knurrede og sagde: „Denne tager imod Syndere og spiser med dem.‟
3 et ait ad illos parabolam istam dicens
Men han talte denne Lignelse til dem og sagde:
4 quis ex vobis homo qui habet centum oves et si perdiderit unam ex illis nonne dimittit nonaginta novem in deserto et vadit ad illam quae perierat donec inveniat illam
„Hvilket Menneske af eder, som har hundrede Faar og har mistet eet af dem, forlader ikke de ni og halvfemsindstyve i Ørkenen og gaar ud efter det, han har mistet, indtil han finder det?
5 et cum invenerit eam inponit in umeros suos gaudens
Og naar han har fundet det, lægger han det paa sine Skuldre med Glæde.
6 et veniens domum convocat amicos et vicinos dicens illis congratulamini mihi quia inveni ovem meam quae perierat
Og naar han kommer hjem, sammenkalder han sine Venner og Naboer og siger til dem: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet mit Faar, som jeg havde mistet.
7 dico vobis quod ita gaudium erit in caelo super uno peccatore paenitentiam habente quam super nonaginta novem iustis qui non indigent paenitentia
Jeg siger eder: Saaledes skal der være Glæde i Himmelen over een Synder, som omvender sig, mere end over ni og halvfemsindstyve retfærdige, som ikke trænge til Omvendelse.
8 aut quae mulier habens dragmas decem si perdiderit dragmam unam nonne accendit lucernam et everrit domum et quaerit diligenter donec inveniat
Eller hvilken Kvinde, som har ti Drakmer og taber een Drakme, tænder ikke Lys og fejer Huset og søger med Flid, indtil hun finder den?
9 et cum invenerit convocat amicas et vicinas dicens congratulamini mihi quia inveni dragmam quam perdideram
Og naar hun har fundet den, sammenkalder hun sine Veninder og Naboersker og siger: Glæder eder med mig; thi jeg har fundet den Drakme, som jeg havde tabt.
10 ita dico vobis gaudium erit coram angelis Dei super uno peccatore paenitentiam agente
Saaledes, siger jeg eder, bliver der Glæde hos Guds Engle over een Synder, som omvender sig.‟
11 ait autem homo quidam habuit duos filios
Men han sagde: „En Mand havde to Sønner.
12 et dixit adulescentior ex illis patri pater da mihi portionem substantiae quae me contingit et divisit illis substantiam
Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Del af Formuen, som tilfalder mig. Og han skiftede Godset imellem dem.
13 et non post multos dies congregatis omnibus adulescentior filius peregre profectus est in regionem longinquam et ibi dissipavit substantiam suam vivendo luxuriose
Og ikke mange Dage derefter samlede den yngste Søn alt sit og drog udenlands til et fjernt Land og ødte der sin Formue i et ryggesløst Levned.
14 et postquam omnia consummasset facta est fames valida in regione illa et ipse coepit egere
Men da han havde sat alt til, blev der en svær Hungersnød i det samme Land; og han begyndte at lide Mangel.
15 et abiit et adhesit uni civium regionis illius et misit illum in villam suam ut pasceret porcos
Og han gik hen og holdt sig til en af Borgerne der i Landet, og denne sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.
16 et cupiebat implere ventrem suum de siliquis quas porci manducabant et nemo illi dabat
Og han attraaede at fylde sin Bug med de Bønner, som Svinene aade; og ingen gav ham noget.
17 in se autem reversus dixit quanti mercennarii patris mei abundant panibus ego autem hic fame pereo
Men han gik i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere hos min Fader have ikke Brød i Overflødighed? men jeg omkommer her af Hunger.
18 surgam et ibo ad patrem meum et dicam illi pater peccavi in caelum et coram te
Jeg vil staa op og gaa til min Fader og sige til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig,
19 et iam non sum dignus vocari filius tuus fac me sicut unum de mercennariis tuis
jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn, gør mig som en af dine Daglejere!
20 et surgens venit ad patrem suum cum autem adhuc longe esset vidit illum pater ipsius et misericordia motus est et adcurrens cecidit supra collum eius et osculatus est illum
Og han stod op og kom til sin Fader. Men da han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes inderligt, og han løb til og faldt ham om Halsen og kyssede ham.
21 dixitque ei filius pater peccavi in caelum et coram te iam non sum dignus vocari filius tuus
Men Sønnen sagde til ham: Fader! jeg har syndet imod Himmelen og over for dig, jeg er ikke længer værd at kaldes din Søn.
22 dixit autem pater ad servos suos cito proferte stolam primam et induite illum et date anulum in manum eius et calciamenta in pedes
Men Faderen sagde til sine Tjenere: Henter det bedste Klædebon frem, og ifører ham det, og giver ham en Ring paa hans Haand og Sko paa Fødderne;
23 et adducite vitulum saginatum et occidite et manducemus et epulemur
og henter Fedekalven og slagter den, og lader os spise og være lystige!
24 quia hic filius meus mortuus erat et revixit perierat et inventus est et coeperunt epulari
Thi denne min Søn var død og er bleven levende igen, han var fortabt og er funden. Og de begyndte at være lystige!
25 erat autem filius eius senior in agro et cum veniret et adpropinquaret domui audivit symphoniam et chorum
Men hans ældste Søn var paa Marken, og da han kom og nærmede sig Huset, hørte han Musik og Dans.
26 et vocavit unum de servis et interrogavit quae haec essent
Og han kaldte en af Karlene til sig og spurgte, hvad dette var?
27 isque dixit illi frater tuus venit et occidit pater tuus vitulum saginatum quia salvum illum recepit
Men han sagde til ham: Din Broder er kommen, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han har faaet ham sund igen.
28 indignatus est autem et nolebat introire pater ergo illius egressus coepit rogare illum
Men han blev vred og vilde ikke gaa ind. Men hans Fader gik ud og bad ham.
29 at ille respondens dixit patri suo ecce tot annis servio tibi et numquam mandatum tuum praeterii et numquam dedisti mihi hedum ut cum amicis meis epularer
Men han svarede og sagde til Faderen: Se, saa mange Aar har jeg tjent dig, og aldrig har jeg overtraadt noget af dine Bud, og du har aldrig givet mig et Kid, for at jeg kunde være lystig med mine Venner.
30 sed postquam filius tuus hic qui devoravit substantiam suam cum meretricibus venit occidisti illi vitulum saginatum
Men da denne din Søn kom, som har fortæret dit Gods med Skøger, slagtede du Fedekalven til ham.
31 at ipse dixit illi fili tu semper mecum es et omnia mea tua sunt
Men han sagde til ham: Barn! du er altid hos mig, og alt mit er dit.
32 epulari autem et gaudere oportebat quia frater tuus hic mortuus erat et revixit perierat et inventus est
Men man burde være lystig og glæde sig, fordi denne din Broder var død og er bleven levende og var fortabt og er funden.‟
