Lucam 14

1 et factum est cum intraret in domum cuiusdam principis Pharisaeorum sabbato manducare panem et ipsi observabant eum

Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus paa en Sabbat for at holde Maaltid, at de toge Vare paa ham.

2 et ecce homo quidam hydropicus erat ante illum

Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

3 et respondens Iesus dixit ad legis peritos et Pharisaeos dicens si licet sabbato curare

Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: „Er det tilladt at helbrede paa Sabbaten eller ej?‟

4 at illi tacuerunt ipse vero adprehensum sanavit eum ac dimisit

Men de tav. Og han tog paa ham og helbredte ham og lod ham fare.

5 et respondens ad illos dixit cuius vestrum asinus aut bos in puteum cadet et non continuo extrahet illum die sabbati

Og han tog til Orde og sagde til dem: „Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, naar hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op paa Sabbatsdagen?‟

6 et non poterant ad haec respondere illi

Og de kunde ikke give Svar derpaa.

7 dicebat autem et ad invitatos parabolam intendens quomodo primos accubitus eligerent dicens ad illos

Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt paa, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

8 cum invitatus fueris ad nuptias non discumbas in primo loco ne forte honoratior te sit invitatus ab eo

„Naar du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du maatte være buden af ham,

9 et veniens is qui te et illum vocavit dicat tibi da huic locum et tunc incipias cum rubore novissimum locum tenere

og han, som indbød dig og ham, maatte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

10 sed cum vocatus fueris vade recumbe in novissimo loco ut cum venerit qui te invitavit dicat tibi amice ascende superius tunc erit tibi gloria coram simul discumbentibus

Men naar du bliver buden, da gaa hen og sæt dig nederst, for at, naar han kommer, som har indbudt dig, han da maa sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

11 quia omnis qui se exaltat humiliabitur et qui se humiliat exaltabitur

Thi enhver, som ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes.‟

12 dicebat autem et ei qui se invitaverat cum facis prandium aut cenam noli vocare amicos tuos neque fratres tuos neque cognatos neque vicinos divites ne forte et ipsi te reinvitent et fiat tibi retributio

Men han sagde ogsaa til ham, som havde indbudt ham: „Naar du gør Middags- eller Aftensmaaltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke ogsaa de skulle indbyde dig igen, og du faa Vederlag.

13 sed cum facis convivium voca pauperes debiles claudos caecos

Men naar du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

14 et beatus eris quia non habent retribuere tibi retribuetur enim tibi in resurrectione iustorum

Saa skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse.‟

15 haec cum audisset quidam de simul discumbentibus dixit illi beatus qui manducabit panem in regno Dei

Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: „Salig er den, som holder Maaltid i Guds Rige.‟

16 at ipse dixit ei homo quidam fecit cenam magnam et vocavit multos

Men han sagde til ham: „Der var en Mand, som gjorde en stor Nadvere og indbød mange.

17 et misit servum suum hora cenae dicere invitatis ut venirent quia iam parata sunt omnia

Og han udsendte sin Tjener paa Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

18 et coeperunt simul omnes excusare primus dixit ei villam emi et necesse habeo exire et videre illam rogo te habe me excusatum

Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gaa ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

19 et alter dixit iuga boum emi quinque et eo probare illa rogo te habe me excusatum

Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og gaar hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

20 et alius dixit uxorem duxi et ideo non possum venire

Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

21 et reversus servus nuntiavit haec domino suo tunc iratus pater familias dixit servo suo exi cito in plateas et vicos civitatis et pauperes ac debiles et caecos et claudos introduc huc

Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gaa hurtig ud paa Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

22 et ait servus domine factum est ut imperasti et adhuc locus est

Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

23 et ait dominus servo exi in vias et sepes et conpelle intrare ut impleatur domus mea

Og Herren sagde til Tjeneren: Gaa ud paa Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gaa ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

24 dico autem vobis quod nemo virorum illorum qui vocati sunt gustabit cenam meam

Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadvere.‟

25 ibant autem turbae multae cum eo et conversus dixit ad illos

Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 si quis venit ad me et non odit patrem suum et matrem et uxorem et filios et fratres et sorores adhuc autem et animam suam non potest esse meus discipulus

„Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

27 et qui non baiulat crucem suam et venit post me non potest esse meus discipulus

Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

28 quis enim ex vobis volens turrem aedificare non prius sedens conputat sumptus qui necessarii sunt si habet ad perficiendum

Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 ne posteaquam posuerit fundamentum et non potuerit perficere omnes qui vident incipiant inludere ei

for at ikke, naar han faar lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

30 dicentes quia hic homo coepit aedificare et non potuit consummare

Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 aut qui rex iturus committere bellum adversus alium regem non sedens prius cogitat si possit cum decem milibus occurrere ei qui cum viginti milibus venit ad se

Eller hvilken Konge, som drager ud for at gaa i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og raadslaar, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

32 alioquin adhuc illo longe agente legationem mittens rogat ea quae pacis sunt

Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

33 sic ergo omnis ex vobis qui non renuntiat omnibus quae possidet non potest meus esse discipulus

Saaledes kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

34 bonum est sal si autem sal quoque evanuerit in quo condietur

Saltet er altsaa godt; men dersom ogsaa Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da faa den igen?

35 neque in terram neque in sterquilinium utile est sed foras mittetur qui habet aures audiendi audiat

Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!‟