Lamentationes 5
1 recordare Domine quid acciderit nobis intuere et respice obprobrium nostrum
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
2 hereditas nostra versa est ad alienos domus nostrae ad extraneos
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 pupilli facti sumus absque patre matres nostrae quasi viduae
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 aquam nostram pecunia bibimus ligna nostra pretio conparavimus
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
5 cervicibus minabamur lassis non dabatur requies
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Aegypto dedimus manum et Assyriis ut saturaremur pane
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
7 patres nostri peccaverunt et non sunt et nos iniquitates eorum portavimus
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
8 servi dominati sunt nostri non fuit qui redimeret de manu eorum
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
9 in animabus nostris adferebamus panem nobis a facie gladii in deserto
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 pellis nostra quasi clibanus exusta est a facie tempestatum famis
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 mulieres in Sion humiliaverunt virgines in civitatibus Iuda
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 principes manu suspensi sunt facies senum non erubuerunt
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 adulescentibus inpudice abusi sunt et pueri in ligno corruerunt
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 senes de portis defecerunt iuvenes de choro psallentium
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 defecit gaudium cordis nostri versus est in luctu chorus noster
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 cecidit corona capitis nostri vae nobis quia peccavimus
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 propterea maestum factum est cor nostrum ideo contenebrati sunt oculi nostri
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 propter montem Sion quia disperiit vulpes ambulaverunt in eo
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 tu autem Domine in aeternum permanebis solium tuum in generatione et generatione
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
20 quare in perpetuum oblivisceris nostri derelinques nos in longitudinem dierum
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
21 converte nos Domine ad te et convertemur innova dies nostros sicut a principio
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 sed proiciens reppulisti nos iratus es contra nos vehementer
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
