Lamentationes 5
1 recordare Domine quid acciderit nobis intuere et respice obprobrium nostrum
Herre! kom i Hu, hvad der er sket os; sku ned og se vor Forhaanelse!
2 hereditas nostra versa est ad alienos domus nostrae ad extraneos
Vor Arv er gaaet over til fremmede, vore Huse til Udlændinge.
3 pupilli facti sumus absque patre matres nostrae quasi viduae
Vi ere blevne faderløse, uden Fader, vore Mødre ere som Enker.
4 aquam nostram pecunia bibimus ligna nostra pretio conparavimus
Vandet, vi drikke, købe vi for Penge; vort Brænde kommer til os for Betaling.
5 cervicibus minabamur lassis non dabatur requies
Man er os paa Halsen, vi forfølges; vi blive trætte og faa ikke Hvile.
6 Aegypto dedimus manum et Assyriis ut saturaremur pane
Vi have rakt Haanden imod Ægypten, imod Assyrien for at mættes af Brød.
7 patres nostri peccaverunt et non sunt et nos iniquitates eorum portavimus
Vore Fædre have syndet, de ere ikke mere, og vi bære deres Misgerninger.
8 servi dominati sunt nostri non fuit qui redimeret de manu eorum
Trælle herske over os; der er ingen, som frier af deres Haand.
9 in animabus nostris adferebamus panem nobis a facie gladii in deserto
Vi hente vort Brød med Fare for vort Liv, formedelst Sværdet i Ørken.
10 pellis nostra quasi clibanus exusta est a facie tempestatum famis
Vor Hud er forbrændt som en Ovn, af Hungerens Glød.
11 mulieres in Sion humiliaverunt virgines in civitatibus Iuda
De krænke Kvinderne i Zion, Jomfruerne i Judas Stæder.
12 principes manu suspensi sunt facies senum non erubuerunt
Fyrster ere hængte af deres Haand, Oldingers Person bliver ikke æret.
13 adulescentibus inpudice abusi sunt et pueri in ligno corruerunt
Unge Karle maatte tage fat paa Kværnen, og Drenge segnede under Byrden af Ved.
14 senes de portis defecerunt iuvenes de choro psallentium
De Ældste have hørt op med at sidde i Porten, de unge Karle med deres Strengeleg.
15 defecit gaudium cordis nostri versus est in luctu chorus noster
Vort Hjertes Glæde er hørt op, vor Dans er vendt om til Sorrig.
16 cecidit corona capitis nostri vae nobis quia peccavimus
Vort Hoveds Krone er affalden; o ve os! thi vi have syndet.
17 propterea maestum factum est cor nostrum ideo contenebrati sunt oculi nostri
Derfor er vort Hjerte sygt, derfor ere vore Øjne formørkede:
18 propter montem Sion quia disperiit vulpes ambulaverunt in eo
For Zions Bjergs Skyld, som er øde, Ræve løbe derpaa.
19 tu autem Domine in aeternum permanebis solium tuum in generatione et generatione
Du, Herre! du bliver evindelig, din Trone fra Slægt til Slægt.
20 quare in perpetuum oblivisceris nostri derelinques nos in longitudinem dierum
Hvorfor vil du glemme os evindelig? forlade os saa lang en Tid?
21 converte nos Domine ad te et convertemur innova dies nostros sicut a principio
Herre! før os tilbage til dig, saa ville vi vende tilbage, forny vore Dage som i fordums Tid!
22 sed proiciens reppulisti nos iratus es contra nos vehementer
Thi mon du aldeles har forkastet os? mon du er saa saare vred paa os?
