Job 4
1 respondens autem Eliphaz Themanites dixit
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 si coeperimus loqui tibi forsitan moleste accipias sed conceptum sermonem tenere quis possit
Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?
3 ecce docuisti multos et manus lassas roborasti
Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;
4 vacillantes confirmaverunt sermones tui et genua trementia confortasti
dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;
5 nunc autem venit super te plaga et defecisti tetigit te et conturbatus es
men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!
6 timor tuus fortitudo tua patientia tua et perfectio viarum tuarum
Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?
7 recordare obsecro te quis umquam innocens perierit aut quando recti deleti sint
Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?
8 quin potius vidi eos qui operantur iniquitatem et seminant dolores et metunt eos
Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:
9 flante Deo perisse et spiritu irae eius esse consumptos
De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.
10 rugitus leonis et vox leaenae et dentes catulorum leonum contriti sunt
Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;
11 tigris periit eo quod non haberet praedam et catuli leonis dissipati sunt
Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.
12 porro ad me dictum est verbum absconditum et quasi furtive suscepit auris mea venas susurri eius
Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf
13 in horrore visionis nocturnae quando solet sopor occupare homines
i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;
14 pavor tenuit me et tremor et omnia ossa mea perterrita sunt
da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;
15 et cum spiritus me praesente transiret inhorruerunt pili carnis meae
og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;
16 stetit quidam cuius non agnoscebam vultum imago coram oculis meis et vocem quasi aurae lenis audivi
den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:
17 numquid homo Dei conparatione iustificabitur aut factore suo purior erit vir
Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?
18 ecce qui serviunt ei non sunt stabiles et in angelis suis repperit pravitatem
Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,
19 quanto magis hii qui habitant domos luteas qui terrenum habent fundamentum consumentur velut a tinea
endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;
20 de mane usque ad vesperum succidentur et quia nullus intellegit in aeternum peribunt
fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.
21 qui autem reliqui fuerint auferentur ex eis morientur et non in sapientia
Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.
