Job 39
1 numquid nosti tempus partus hibicum in petris vel parturientes cervas observasti
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 dinumerasti menses conceptus earum et scisti tempus partus earum
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 incurvantur ad fetum et pariunt et rugitus emittunt
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 separantur filii earum pergunt ad pastum egrediuntur et non revertuntur ad eas
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 quis dimisit onagrum liberum et vincula eius quis solvit
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 cui dedi in solitudine domum et tabernacula eius in terra salsuginis
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 contemnit multitudinem civitatis clamorem exactoris non audit
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 circumspicit montes pascuae suae et virentia quaeque perquirit
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 numquid volet rinoceros servire tibi aut morabitur ad praesepe tuum
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 numquid alligabis rinocerota ad arandum loro tuo aut confringet glebas vallium post te
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 numquid fiduciam habebis in magna fortitudine eius et derelinques ei labores tuos
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 numquid credes ei quoniam reddat sementem tibi et aream tuam congreget
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 pinna strutionum similis est pinnis herodii et accipitris
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 quando derelinquit in terra ova sua tu forsitan in pulvere calefacis ea
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 obliviscitur quod pes conculcet ea aut bestiae agri conterant
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 duratur ad filios suos quasi non sint sui frustra laboravit nullo timore cogente
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 privavit enim eam Deus sapientia nec dedit illi intellegentiam
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 cum tempus fuerit in altum alas erigit deridet equitem et ascensorem eius
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 numquid praebebis equo fortitudinem aut circumdabis collo eius hinnitum
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 numquid suscitabis eum quasi lucustas gloria narium eius terror
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 terram ungula fodit exultat audacter in occursum pergit armatis
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 contemnit pavorem nec cedit gladio
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 super ipsum sonabit faretra vibrabit hasta et clypeus
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 fervens et fremens sorbet terram nec reputat tubae sonare clangorem
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 ubi audierit bucinam dicet va procul odoratur bellum exhortationem ducum et ululatum exercitus
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 numquid per sapientiam tuam plumescit accipiter expandens alas suas ad austrum
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 aut ad praeceptum tuum elevabitur aquila et in arduis ponet nidum suum
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 in petris manet et in praeruptis silicibus commoratur atque inaccessis rupibus
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 inde contemplatur escam et de longe oculi eius prospiciunt
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 pulli eius lambent sanguinem et ubicumque cadaver fuerit statim adest
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
