Job 34
1 pronuntians itaque Heliu etiam haec locutus est
Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 audite sapientes verba mea et eruditi auscultate me
Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 auris enim verba probat et guttur escas gustu diiudicat
thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 iudicium eligamus nobis et inter nos videamus quid sit melius
Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 quia dixit Iob iustus sum et Deus subvertit iudicium meum
Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
6 in iudicando enim me mendacium est violenta sagitta mea absque ullo peccato
Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 quis est vir ut est Iob qui bibit subsannationem quasi aquam
Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 qui graditur cum operantibus iniquitatem et ambulat cum viris impiis
og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 dixit enim non placebit vir Deo etiam si cucurrerit cum eo
Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 ideo viri cordati audite me absit a Deo impietas et ab Omnipotente iniquitas
Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 opus enim hominis reddet ei et iuxta vias singulorum restituet
Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 vere enim Deus non condemnabit frustra nec Omnipotens subvertet iudicium
Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 quem constituit alium super terram aut quem posuit super orbem quem fabricatus est
Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 si direxerit ad eum cor suum spiritum illius et flatum ad se trahet
Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 deficiet omnis caro simul et homo in cinerem revertetur
Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 si habes ergo intellectum audi quod dicitur et ausculta vocem eloquii mei
Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 numquid qui non amat iudicium sanare potest et quomodo tu eum qui iustus est in tantum condemnas
Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 qui dicit regi apostata qui vocat duces impios
Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 qui non accipit personas principum nec cognovit tyrannum cum disceptaret contra pauperem opus enim manuum eius sunt universi
Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 subito morientur et in media nocte turbabuntur populi et pertransibunt et auferent violentum absque manu
De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 oculi enim eius super vias hominum et omnes gressus eorum considerat
Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 non sunt tenebrae et non est umbra mortis ut abscondantur ibi qui operantur iniquitatem
Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 neque enim ultra in hominis potestate est ut veniat ad Deum in iudicium
Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 conteret multos innumerabiles et stare faciet alios pro eis
Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 novit enim opera eorum et idcirco inducet noctem et conterentur
Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 quasi impios percussit eos in loco videntium
han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 qui quasi de industria recesserunt ab eo et omnes vias eius intellegere noluerunt
Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 ut pervenire facerent ad eum clamorem egeni et audiret vocem pauperum
for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 ipso enim concedente pacem quis est qui condemnet ex quo absconderit vultum quis est qui contempletur eum et super gentem et super omnes homines
Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 qui regnare facit hominem hypocritam propter peccata populi
Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 quia ergo ego locutus sum ad Deum te quoque non prohibeo
Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 si erravi tu doce me si iniquitatem locutus sum ultra non addam
Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 numquid a te Deus expetit eam quia displicuit tibi tu enim coepisti loqui et non ego quod si quid nosti melius loquere
Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 viri intellegentes loquantur mihi et vir sapiens audiat me
Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Iob autem stulte locutus est et verba illius non sonant disciplinam
„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
36 pater mi probetur Iob usque ad finem ne desinas in hominibus iniquitatis
O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 quia addit super peccata sua blasphemiam inter nos interim constringatur et tunc ad iudicium provocet sermonibus suis Deum
thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
