Job 3
1 post haec aperuit Iob os suum et maledixit diei suo
Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
2 et locutus est
Og Job svarede og sagde:
3 pereat dies in qua natus sum et nox in qua dictum est conceptus est homo
Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
4 dies ille vertatur in tenebras non requirat eum Deus desuper et non inlustret lumine
Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
5 obscurent eum tenebrae et umbra mortis occupet eum caligo et involvatur amaritudine
Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
6 noctem illam tenebrosus turbo possideat non conputetur in diebus anni nec numeretur in mensibus
Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
7 sit nox illa solitaria nec laude digna
Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
8 maledicant ei qui maledicunt diei qui parati sunt suscitare Leviathan
De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
9 obtenebrentur stellae caligine eius expectet lucem et non videat nec ortum surgentis aurorae
Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
10 quia non conclusit ostia ventris qui portavit me nec abstulit mala ab oculis meis
fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
11 quare non in vulva mortuus sum egressus ex utero non statim perii
Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
12 quare exceptus genibus cur lactatus uberibus
Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
13 nunc enim dormiens silerem et somno meo requiescerem
Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
14 cum regibus et consulibus terrae qui aedificant sibi solitudines
med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
15 aut cum principibus qui possident aurum et replent domos suas argento
eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
16 aut sicut abortivum absconditum non subsisterem vel qui concepti non viderunt lucem
eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
17 ibi impii cessaverunt a tumultu et ibi requieverunt fessi robore
Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
18 et quondam vincti pariter sine molestia non audierunt vocem exactoris
der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
19 parvus et magnus ibi sunt et servus liber a domino suo
der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
20 quare data est misero lux et vita his qui in amaritudine animae sunt
Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
21 qui expectant mortem et non venit quasi effodientes thesaurum
dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
22 gaudentque vehementer cum invenerint sepulchrum
dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
23 viro cuius abscondita est via et circumdedit eum Deus tenebris
den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
24 antequam comedam suspiro et quasi inundantes aquae sic rugitus meus
Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
25 quia timor quem timebam evenit mihi et quod verebar accidit
Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
26 nonne dissimulavi nonne silui nonne quievi et venit super me indignatio
Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
