Job 29
1 addidit quoque Iob adsumens parabolam suam et dixit
Og Job blev ved at fremføre sit Billedsprog og sagde:
2 quis mihi tribuat ut sim iuxta menses pristinos secundum dies quibus Deus custodiebat me
Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, da Gud bevarede mig,
3 quando splendebat lucerna eius super caput meum et ad lumen eius ambulabam in tenebris
da hans Lampe lyste over mit Hoved, da jeg gik igennem Mørket ved hans Lys;
4 sicut fui in diebus adulescentiae meae quando secreto Deus erat in tabernaculo meo
som det var med mig i min Høsts Dage, der Guds Fortrolighed var over mit Telt;
5 quando erat Omnipotens mecum et in circuitu meo pueri mei
da den Almægtige endnu var med mig, da mine Drenge vare omkring mig;
6 quando lavabam pedes meos butyro et petra fundebat mihi rivos olei
da mine Trin badede sig i Mælk, og Klippen hos mig udgød Oliebække;
7 quando procedebam ad portam civitatis et in platea parabant cathedram mihi
da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet.
8 videbant me iuvenes et abscondebantur et senes adsurgentes stabant
De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende.
9 principes cessabant loqui et digitum superponebant ori suo
De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund.
10 vocem suam cohibebant duces et lingua eorum gutturi suo adherebat
Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane.
11 auris audiens beatificabat me et oculus videns testimonium reddebat mihi
Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd.
12 quod liberassem pauperem vociferantem et pupillum cui non esset adiutor
Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde.
13 benedictio perituri super me veniebat et cor viduae consolatus sum
Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte.
14 iustitia indutus sum et vestivit me sicut vestimento et diademate iudicio meo
Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke.
15 oculus fui caeco et pes claudo
Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod.
16 pater eram pauperum et causam quam nesciebam diligentissime investigabam
Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg.
17 conterebam molas iniqui et de dentibus illius auferebam praedam
Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.
18 dicebamque in nidulo meo moriar et sicut palma multiplicabo dies
Og jeg sagde: I min Rede vil jeg opgive Aanden og have Dage mangfoldige som Sand.
19 radix mea aperta est secus aquas et ros morabitur in messione mea
Min Rod skal aabne sig for Vandet, og Duggen skal blive om Natten paa mine Grene.
20 gloria mea semper innovabitur et arcus meus in manu mea instaurabitur
Min Herlighed skal blive ny hos mig, og min Bue skal forynges i min Haand.
21 qui me audiebant expectabant sententiam et intenti tacebant ad consilium meum
De hørte paa mig og ventede, og de tav til mit Raad.
22 verbis meis addere nihil audebant et super illos stillabat eloquium meum
Havde jeg talt, toge de ikke igen til Orde, og min Tale faldt som Draaber over dem;
23 expectabant me sicut pluviam et os suum aperiebant quasi ad imbrem serotinum
de ventede paa mig som paa en Regn, og de aabnede Munden vidt som efter den sildige Regn.
24 si quando ridebam ad eos non credebant et lux vultus mei non cadebat in terram
Jeg smilte til dem, der vare mistrøstige; og de bragte ikke mit Ansigts Lys til at svinde.
25 si voluissem ire ad eos sedebam primus cumque sederem quasi rex circumstante exercitu eram tamen maerentium consolator
Jeg udvalgte deres Vej og sad øverst, og jeg boede som en Konge iblandt Hærskaren, som den, der trøster de sørgende.
