Job 28
1 habet argentum venarum suarum principia et auro locus est in quo conflatur
Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted
2 ferrum de terra tollitur et lapis solutus calore in aes vertitur
Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.
3 tempus posuit tenebris et universorum finem ipse considerat lapidem quoque caliginis et umbram mortis
På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;
4 dividit torrens a populo peregrinante eos quos oblitus est pes egentis hominum et invios
man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.
5 terra de qua oriebatur panis in loco suo igne subversa est
Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;
6 locus sapphyri lapides eius et glebae illius aurum
i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.
7 semitam ignoravit avis nec intuitus est oculus vulturis
Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;
8 non calcaverunt eam filii institorum nec pertransivit per eam leaena
den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.
9 ad silicem extendit manum suam subvertit a radicibus montes
På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;
10 in petris rivos excidit et omne pretiosum vidit oculus eius
i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;
11 profunda quoque fluviorum scrutatus est et abscondita produxit in lucem
man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.
12 sapientia vero ubi invenitur et quis est locus intellegentiae
Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?
13 nescit homo pretium eius nec invenitur in terra suaviter viventium
Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;
14 abyssus dicit non est in me et mare loquitur non est mecum
Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"
15 non dabitur aurum obrizum pro ea nec adpendetur argentum in commutatione eius
Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,
16 non conferetur tinctis Indiae coloribus nec lapidi sardonico pretiosissimo vel sapphyro
den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;
17 non adaequabitur ei aurum vel vitrum nec commutabuntur pro ea vasa auri
Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,
18 excelsa et eminentia non memorabuntur conparatione eius trahitur autem sapientia de occultis
Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,
19 non adaequabitur ei topazium de Aethiopia nec tincturae mundissimae conponetur
Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.
20 unde ergo sapientia veniet et quis est locus intellegentiae
Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?
21 abscondita est ab oculis omnium viventium volucres quoque caeli latet
Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;
22 perditio et mors dixerunt auribus nostris audivimus famam eius
Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."
23 Deus intellegit viam eius et ipse novit locum illius
Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;
24 ipse enim fines mundi intuetur et omnia quae sub caelo sunt respicit
thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.
25 qui fecit ventis pondus et aquas adpendit mensura
Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,
26 quando ponebat pluviis legem et viam procellis sonantibus
da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,
27 tunc vidit illam et enarravit et praeparavit et investigavit
da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.
28 et dixit homini ecce timor Domini ipsa est sapientia et recedere a malo intellegentia
Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."
