Job 28
1 habet argentum venarum suarum principia et auro locus est in quo conflatur
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 ferrum de terra tollitur et lapis solutus calore in aes vertitur
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 tempus posuit tenebris et universorum finem ipse considerat lapidem quoque caliginis et umbram mortis
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 dividit torrens a populo peregrinante eos quos oblitus est pes egentis hominum et invios
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 terra de qua oriebatur panis in loco suo igne subversa est
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 locus sapphyri lapides eius et glebae illius aurum
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 semitam ignoravit avis nec intuitus est oculus vulturis
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 non calcaverunt eam filii institorum nec pertransivit per eam leaena
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 ad silicem extendit manum suam subvertit a radicibus montes
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 in petris rivos excidit et omne pretiosum vidit oculus eius
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 profunda quoque fluviorum scrutatus est et abscondita produxit in lucem
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 sapientia vero ubi invenitur et quis est locus intellegentiae
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 nescit homo pretium eius nec invenitur in terra suaviter viventium
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 abyssus dicit non est in me et mare loquitur non est mecum
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 non dabitur aurum obrizum pro ea nec adpendetur argentum in commutatione eius
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 non conferetur tinctis Indiae coloribus nec lapidi sardonico pretiosissimo vel sapphyro
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 non adaequabitur ei aurum vel vitrum nec commutabuntur pro ea vasa auri
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 excelsa et eminentia non memorabuntur conparatione eius trahitur autem sapientia de occultis
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 non adaequabitur ei topazium de Aethiopia nec tincturae mundissimae conponetur
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 unde ergo sapientia veniet et quis est locus intellegentiae
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 abscondita est ab oculis omnium viventium volucres quoque caeli latet
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 perditio et mors dixerunt auribus nostris audivimus famam eius
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Deus intellegit viam eius et ipse novit locum illius
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 ipse enim fines mundi intuetur et omnia quae sub caelo sunt respicit
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 qui fecit ventis pondus et aquas adpendit mensura
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 quando ponebat pluviis legem et viam procellis sonantibus
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 tunc vidit illam et enarravit et praeparavit et investigavit
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 et dixit homini ecce timor Domini ipsa est sapientia et recedere a malo intellegentia
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
