Job 27
1 addidit quoque Iob adsumens parabolam suam et dixit
Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 vivit Deus qui abstulit iudicium meum et Omnipotens qui ad amaritudinem adduxit animam meam
"Så sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:
3 quia donec superest halitus in me et spiritus Dei in naribus meis
Så længe jeg drager Ånde og har Guds Ånde i Næsen,
4 non loquentur labia mea iniquitatem nec lingua mea meditabitur mendacium
skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!
5 absit a me ut iustos vos esse iudicem donec deficiam non recedam ab innocentia mea
Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udånder, opgiver jeg ikke min Uskyld.
6 iustificationem meam quam coepi tenere non deseram nec enim reprehendit me cor meum in omni vita mea
Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.
7 sit ut impius inimicus meus et adversarius meus quasi iniquus
Som den gudløse gå det min Fjende, min Modstander som den lovløse!
8 quae enim spes est hypocritae si avare rapiat et non liberet Deus animam eius
Thi hvad er den vanhelliges Håb, når Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?
9 numquid clamorem eius Deus audiet cum venerit super illum angustia
Hører mon Gud hans Skrig, når Angst kommer over ham?
10 aut poterit in Omnipotente delectari et invocare Deum in omni tempore
Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, når han påkalder ham?
11 docebo vos per manum Dei quae Omnipotens habeat nec abscondam
Jeg vil lære jer om Guds Hånd, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;
12 ecce vos omnes nostis et quid sine causa vana loquimini
se, selv har I alle set det, hvi har I så tomme Tanker?
13 haec est pars hominis impii apud Deum et hereditas violentorum quam ab Omnipotente suscipient
Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd får fra den Almægtige:
14 si multiplicati fuerint filii eius in gladio erunt et nepotes eius non saturabuntur pane
Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;
15 qui reliqui fuerint ex eo sepelientur in interitu et viduae illius non plorabunt
de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.
16 si conportaverit quasi terram argentum et sicut lutum praeparaverit vestimenta
Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler
17 praeparabit quidem sed iustus vestietur illis et argentum innocens dividet
han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;
18 aedificavit sicut tinea domum suam et sicut custos fecit umbraculum
han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;
19 dives cum dormierit nihil secum auferet aperit oculos suos et nihil inveniet
han lægger sig rig, men for sidste ang, han slår Øjnene op, og er det ej mer;
20 adprehendit eum quasi aqua inopia nocte opprimet eum tempestas
Rædsler når ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;
21 tollet eum ventus urens et auferet et velut turbo rapiet eum de loco suo
løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.
22 et mittet super eum et non parcet de manu eius fugiens fugiet
Skånselsløst skyder han på ham, i Hast må han fly fra hans Hånd;
23 stringet super eum manus suas et sibilabit super illum intuens locum eius
man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!
