Job 24
1 ab Omnipotente non sunt abscondita tempora qui autem noverunt eum ignorant dies illius
Hvorfor ere Tider ikke gemte af den Almægtige? og hvorfor se de, som kender ham, ikke hans Dage?
2 alii terminos transtulerunt diripuerunt greges et paverunt eos
Man forrykker Markskel, man røver Hjorder og vogter dem;
3 asinum pupillorum abigerunt et abstulerunt pro pignore bovem viduae
man driver de faderløses Asen bort, man tager en Enkes Okse til Pant;
4 subverterunt pauperum viam et oppresserunt pariter mansuetos terrae
man trænger de fattige ud af Vejen, de elendige i Landet maa skjule sig til Hobe.
5 alii quasi onagri in deserto egrediuntur ad opus suum vigilantesque ad praedam praeparant panem liberis
Se, som Vildæsler i Ørken gaa de ud til deres Gerning, de staa aarle op efter Føde! Ørkenen giver dem Brød til Børnene.
6 agrum non suum demetunt et vineam eius quem vi oppresserunt vindemiant
De høste den ugudeliges Blandingssæd, og de holde Efterhøst i hans Vingaard.
7 nudos dimittunt homines indumenta tollentes quibus non est operimentum in frigore
Nøgne ligge de om Natten, uden Klæder, og uden Dække i Kulden.
8 quos imbres montium rigant et non habentes velamen amplexantur lapides
De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de ingen Tilflugt have, favne de Klippen.
9 vim fecerunt depraedantes pupillos et vulgum pauperem spoliaverunt
Man river den faderløse fra Moders Bryst, og af den elendige tager man Pant.
10 nudis et incedentibus absque vestitu et esurientibus tulerunt spicas
Nøgne gaa de uden Klæder, og hungrende bære de Neg.
11 inter acervos eorum meridiati sunt qui calcatis torcularibus sitiunt
De udperse Olie inden for hines Mure, de træde Vinperserne og tørste derved.
12 de civitatibus fecerunt viros gemere et anima vulneratorum clamavit et Deus inultum abire non patitur
Fra Staden sukke Folk, og de gennemboredes Sjæle skrige; dog agter Gud ikke paa det urimelige deri.
13 ipsi fuerunt rebelles luminis nescierunt vias eius nec reversi sunt per semitas illius
Der er dem, som hade Lyset, de kende ikke dets Veje, og de blive ikke paa dets Stier.
14 mane primo consurgit homicida interficit egenum et pauperem per noctem vero erit quasi fur
Morderen staar op, naar det dages, slaar den elendige og fattige ihjel; og om Natten er han som Tyven.
15 oculus adulteri observat caliginem dicens non me videbit oculus et operiet vultum suum
Og Horkarlens Øjne vare paa Tusmørket, og han siger: Intet Øje skal skue mig; og han lægger et Dække over sit Ansigt.
16 perfodit in tenebris domos sicut in die condixerant sibi et ignoraverunt lucem
I Mørket brydes ind i Husene, om Dagen lukke de sig inde; de kende ikke Lyset
17 si subito apparuerit aurora arbitrantur umbram mortis et sic in tenebris quasi in luce ambulant
Thi for dem alle er Dødsskygge Morgen; thi de ere bekendte med Dødsskyggens Rædsler.
18 levis est super faciem aquae maledicta sit pars eius in terra nec ambulet per viam vinearum
Let farer en saadan bort paa Vandet, deres Arvelod er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Vingaardenes Vej.
Tørhed, ja Hede borttager Snevand: Dødsriget dem, som have syndet. (Sheol h7585)
20 obliviscatur eius misericordia dulcedo illius vermes non sit in recordatione sed conteratur quasi lignum infructuosum
Moders Liv glemmer ham, han smager Ormene vel; han ihukommes ikke ydermere, og Uretfærdigheden sønderbrydes som et Træ;
21 pavit enim sterilem et quae non parit et viduae bene non fecit
han, der udpinte den ufrugtbare, som ikke fødte, og ikke vilde gøre en Enke godt.
22 detraxit fortes in fortitudine sua et cum steterit non credet vitae suae
Dog Gud opholder de mægtige længe med sin Magt; de rejse sig, naar de ikke mere tro paa deres Liv.
23 dedit ei Deus locum paenitentiae et ille abutitur eo in superbiam oculi autem eius sunt in viis illius
Han giver dem Tryghed, og de forlade sig fast derpaa; og hans Øjne ere over deres Veje.
24 elevati sunt ad modicum et non subsistent et humiliabuntur sicut omnia et auferentur et sicut summitates spicarum conterentur
De ere ophøjede; om en liden Stund findes ingen af dem, og de synke hen, de indsamles som alle andre, og de afhugges som Toppen paa et Aks.
25 quod si non est ita quis me potest arguere esse mentitum et ponere ante Deum verba mea
Og hvis det ikke er saa, hvo kan da straffe mig for Løgn og gøre min Tale til intet?
