Job 23
1 respondens autem Iob dixit
Men Job svarede og sagde:
2 nunc quoque in amaritudine est sermo meus et manus plagae meae adgravata est super gemitum meum
Min Klage er end i Dag Genstridighed; min Haand ligger tungt over mit Suk.
3 quis mihi tribuat ut cognoscam et inveniam illum et veniam usque ad solium eius
Gid jeg kunde kende og finde ham og komme til hans faste Bolig!
4 ponam coram eo iudicium et os meum replebo increpationibus
Jeg vilde lægge Sagen frem for hans Ansigt og fylde min Mund med Bevisninger.
5 ut sciam verba quae mihi respondeat et intellegam quid loquatur mihi
Jeg vilde gerne vide de Ord, som han kunde svare mig, og forstaa, hvad han vilde sige mig.
6 nolo multa fortitudine contendat mecum nec magnitudinis suae mole me premat
Mon han vilde trætte med mig i sin store Kraft? nej, han vilde kun agte paa mig.
7 proponat aequitatem contra me et perveniat ad victoriam iudicium meum
Da vilde en retfærdig gaa i Rette med ham, og for evigt vilde jeg gaa fri ud fra den, som dømmer mig.
8 si ad orientem iero non apparet si ad occidentem non intellegam eum
Se, vil jeg gaa fremad, da er han ikke der, eller tilbage, da mærker jeg ham ikke.
9 si ad sinistram quid agat non adprehendam eum si me vertam ad dextram non videbo illum
Gør han noget til venstre, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig til højre, da kan jeg ikke se ham.
10 ipse vero scit viam meam et probavit me quasi aurum quod per ignem transit
Thi han kender den Vej, som ligger for mig; prøver han mig, gaar jeg ud som Guldet.
11 vestigia eius secutus est pes meus viam eius custodivi et non declinavi ex ea
Min Fod holdt fast ved hans Spor, jeg tog Vare paa hans Vej og afveg ikke.
12 a mandatis labiorum eius non recessi et in sinu meo abscondi verba oris eius
Fra hans Læbers Bud er jeg heller ikke afvegen, jeg gemte hans Munds Tale fremfor min egen Lov.
13 ipse enim solus est et nemo avertere potest cogitationem eius et anima eius quodcumque voluerit hoc facit
Men staar han fast ved et, hvo vil da holde ham tilbage? hvad hans Sjæl har Lyst til, det gør han.
14 cum expleverit in me voluntatem suam et alia multa similia praesto sunt ei
Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og mange saadanne Ting har han for.
15 et idcirco a facie eius turbatus sum et considerans eum timore sollicitor
Derfor forfærdes jeg for hans Ansigt; tænker jeg efter, da frygter jeg for ham.
16 Deus mollivit cor meum et Omnipotens conturbavit me
Og Gud har gjort mit Hjerte mistrøstigt, og den Almægtige har forfærdet mig,
17 non enim perii propter inminentes tenebras nec faciem meam operuit caligo
fordi jeg ikke bortrykkedes fra Mørket, og han ikke har skjult Mulm for mit Ansigt.
