Job 22
1 respondens autem Eliphaz Themanites dixit
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 numquid Deo conparari potest homo etiam cum perfectae fuerit scientiae
Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 quid prodest Deo si iustus fueris aut quid ei confers si inmaculata fuerit via tua
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 numquid timens arguet te et veniet tecum in iudicium
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?
5 et non propter malitiam tuam plurimam et infinitas iniquitates tuas
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 abstulisti enim pignus fratrum tuorum sine causa et nudos spoliasti vestibus
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 aquam lasso non dedisti et esurienti subtraxisti panem
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
8 in fortitudine brachii tui possidebas terram et potentissimus obtinebas eam
Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.
9 viduas dimisisti vacuas et lacertos pupillorum comminuisti
Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 propterea circumdatus es laqueis et conturbat te formido subita
Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 et putabas te tenebras non visurum et impetu aquarum inundantium non oppressurum
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!
12 an cogitas quod Deus excelsior caelo et super stellarum vertices sublimetur
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!
13 et dicis quid enim novit Deus et quasi per caliginem iudicat
Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 nubes latibulum eius nec nostra considerat et circa cardines caeli perambulat
Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«
15 numquid semitam saeculorum custodire cupis quam calcaverunt viri iniqui
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,
16 qui sublati sunt ante tempus suum et fluvius subvertit fundamentum eorum
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 qui dicebant Deo recede a nobis et quasi nihil possit facere Omnipotens aestimabant eum
som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«
18 cum ille implesset domos eorum bonis quorum sententia procul sit a me
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.
19 videbunt iusti et laetabuntur et innocens subsannabit eos
De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 nonne succisa est erectio eorum et reliquias eorum devoravit ignis
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 adquiesce igitur ei et habeto pacem et per haec habebis fructus optimos
Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;
22 suscipe ex ore illius legem et pone sermones eius in corde tuo
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!
23 si reversus fueris ad Omnipotentem aedificaberis et longe facies iniquitatem a tabernaculo tuo
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 dabit pro terra silicem et pro silice torrentes aureos
kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 eritque Omnipotens contra hostes tuos et argentum coacervabitur tibi
saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 tunc super Omnipotentem deliciis afflues et elevabis ad Deum faciem tuam
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.
27 rogabis eum et exaudiet te et vota tua reddes
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 decernes rem et veniet tibi et in viis tuis splendebit lumen
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;
29 qui enim humiliatus fuerit erit in gloria et qui inclinaverit oculos suos ipse salvabitur
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;
30 salvabitur innocens salvabitur autem munditia manuum suarum
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
