Job 19
1 respondens autem Iob dixit
Men Job svarede og sagde:
2 usquequo adfligitis animam meam et adteritis me sermonibus
Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 en decies confunditis me et non erubescitis opprimentes me
I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4 nempe et si ignoravi mecum erit ignorantia mea
Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5 at vos contra me erigimini et arguitis me obprobriis meis
Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6 saltim nunc intellegite quia Deus non aequo iudicio adflixerit me et flagellis suis me cinxerit
saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7 ecce clamabo vim patiens et nemo audiet vociferabor et non est qui iudicet
Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 semitam meam circumsepsit et transire non possum et in calle meo tenebras posuit
Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9 spoliavit me gloria mea et abstulit coronam de capite meo
Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 destruxit me undique et pereo et quasi evulsae arbori abstulit spem meam
Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11 iratus est contra me furor eius et sic me habuit quasi hostem suum
og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12 simul venerunt latrones eius et fecerunt sibi viam per me et obsederunt in gyro tabernaculum meum
Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13 fratres meos longe fecit a me et noti mei quasi alieni recesserunt a me
Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14 dereliquerunt me propinqui mei et qui me noverant obliti sunt mei
Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
15 inquilini domus meae et ancillae meae sicut alienum habuerunt me et quasi peregrinus fui in oculis eorum
De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16 servum meum vocavi et non respondit ore proprio deprecabar illum
Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17 halitum meum exhorruit uxor mea et orabam filios uteri mei
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 stulti quoque despiciebant me et cum ab eis recessissem detrahebant mihi
Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 abominati sunt me quondam consiliarii mei et quem maxime diligebam aversatus est me
Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 pelli meae consumptis carnibus adhesit os meum et derelicta sunt tantummodo labia circa dentes meos
Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 miseremini mei miseremini mei saltim vos amici mei quia manus Domini tetigit me
Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 quare persequimini me sicut Deus et carnibus meis saturamini
Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 quis mihi tribuat ut scribantur sermones mei quis mihi det ut exarentur in libro
Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
24 stilo ferreo et plumbi lammina vel certe sculpantur in silice
ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
25 scio enim quod redemptor meus vivat et in novissimo de terra surrecturus sim
Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
26 et rursum circumdabor pelle mea et in carne mea videbo Deum
Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
27 quem visurus sum ego ipse et oculi mei conspecturi sunt et non alius reposita est haec spes mea in sinu meo
hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
28 quare ergo nunc dicitis persequamur eum et radicem verbi inveniamus contra eum
Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
29 fugite ergo a facie gladii quoniam ultor iniquitatum gladius est et scitote esse iudicium
Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
