Job 17
1 spiritus meus adtenuabitur dies mei breviabuntur et solum mihi superest sepulchrum
Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 non peccavi et in amaritudinibus moratur oculus meus
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
3 libera me et pone iuxta te et cuiusvis manus pugnet contra me
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
4 cor eorum longe fecisti a disciplina et propterea non exaltabuntur
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 praedam pollicetur sociis et oculi filiorum eius deficient
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 posuit me quasi in proverbium vulgi et exemplum sum coram eis
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 caligavit ab indignatione oculus meus et membra mea quasi in nihili redacta sunt
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 stupebunt iusti super hoc et innocens contra hypocritam suscitabitur
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 et tenebit iustus viam suam et mundis manibus addet fortitudinem
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
10 igitur vos omnes convertimini et venite et non inveniam in vobis ullum sapientem
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
11 dies mei transierunt cogitationes meae dissipatae sunt torquentes cor meum
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 noctem verterunt in diem et rursum post tenebras spero lucem
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
14 putredini dixi pater meus es mater mea et soror mea vermibus
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
15 ubi est ergo nunc praestolatio mea et patientiam meam quis considerat
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
