Job 16
1 respondens autem Iob dixit
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 audivi frequenter talia consolatores onerosi omnes vos estis
Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 numquid habebunt finem verba ventosa aut aliquid tibi molestum est si loquaris
Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 poteram et ego similia vestri loqui atque utinam esset anima vestra pro anima mea consolarer et ego vos sermonibus et moverem caput meum super vos
Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
5 roborarem vos ore meo et moverem labia quasi parcens vobis
styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
6 sed quid agam si locutus fuero non quiescet dolor meus et si tacuero non recedet a me
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
7 nunc autem oppressit me dolor meus et in nihili redacti sunt omnes artus mei
Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
8 rugae meae testimonium dicunt contra me et suscitatur falsiloquus adversus faciem meam contradicens mihi
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 collegit furorem suum in me et comminans mihi infremuit contra me dentibus suis hostis meus terribilibus oculis me intuitus est
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 aperuerunt super me ora sua exprobrantes percusserunt maxillam meam satiati sunt poenis meis
de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 conclusit me Deus apud iniquum et manibus impiorum me tradidit
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 ego ille quondam opulentus repente contritus sum tenuit cervicem meam confregit me et posuit sibi quasi in signum
Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 circumdedit me lanceis suis convulneravit lumbos meos non pepercit et effudit in terra viscera mea
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
14 concidit me vulnere super vulnus inruit in me quasi gigans
Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 saccum consui super cutem meam et operui cinere cornu meum
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
16 facies mea intumuit a fletu et palpebrae meae caligaverunt
mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
17 haec passus sum absque iniquitate manus meae cum haberem mundas ad Deum preces
skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
18 terra ne operias sanguinem meum neque inveniat locum in te latendi clamor meus
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 ecce enim in caelo testis meus et conscius meus in excelsis
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 verbosi mei amici mei ad Deum stillat oculus meus
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
21 atque utinam sic iudicaretur vir cum Deo quomodo iudicatur filius hominis cum collega suo
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 ecce enim breves anni transeunt et semitam per quam non revertar ambulo
Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
