Job 15
1 respondens autem Eliphaz Themanites dixit
Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 numquid sapiens respondebit quasi in ventum loquens et implebit ardore stomachum suum
Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
3 arguis verbis eum qui non est aequalis tui et loqueris quod tibi non expedit
for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet baader?
4 quantum in te est evacuasti timorem et tulisti preces coram Deo
Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
5 docuit enim iniquitas tua os tuum et imitaris linguam blasphemantium
Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
6 condemnabit te os tuum et non ego et labia tua respondebunt tibi
Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
7 numquid primus homo tu natus es et ante colles formatus
Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
8 numquid consilium Dei audisti et inferior te erit eius sapientia
Mon du lytted til, da Gud holdt Raad, og mon du rev Visdommen til dig?
9 quid nosti quod ignoremus quid intellegis quod nesciamus
Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstaar du, som vi ikke kender?
10 et senes et antiqui sunt in nobis multo vetustiores quam patres tui
Ogsaa vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
11 numquid grande est ut consoletur te Deus sed verba tua prava hoc prohibent
Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
12 quid te elevat cor tuum et quasi magna cogitans adtonitos habes oculos
Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
13 quid tumet contra Deum spiritus tuus ut proferas de ore huiuscemodi sermones
Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
14 quid est homo ut inmaculatus sit et ut iustus appareat natus de muliere
Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
15 ecce inter sanctos eius nemo inmutabilis et caeli non sunt mundi in conspectu eius
End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
16 quanto magis abominabilis et inutilis homo qui bibit quasi aquas iniquitatem
hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
17 ostendam tibi audi me quod vidi narrabo tibi
Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
18 sapientes confitentur et non abscondunt patres suos
hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
19 quibus solis data est terra et non transibit alienus per eos
dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
20 cunctis diebus suis impius superbit et numerus annorum incertus est tyrannidis eius
Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede Aar, en Voldsmand lever;
21 sonitus terroris semper in auribus illius et cum pax sit ille insidias suspicatur
Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
22 non credit quod reverti possit de tenebris circumspectans undique gladium
han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
23 cum se moverit ad quaerendum panem novit quod paratus sit in manu eius tenebrarum dies
udset til Føde for Gribbe, han ved, at han staar for Fald;
24 terrebit eum tribulatio et angustia vallabit eum sicut regem qui praeparatur ad proelium
Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
25 tetendit enim adversus Deum manum suam et contra Omnipotentem roboratus est
Thi Haanden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
26 cucurrit adversus eum erecto collo et pingui cervice armatus est
stormed haardnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
27 operuit faciem eius crassitudo et de lateribus eius arvina dependet
Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld paa sin Lænd.
28 habitavit in civitatibus desolatis et in domibus desertis quae in tumulos sunt redactae
tog Bolig i Byer, der øde laa hen, i Huse, man ikke maa bo i, bestemt til at ligge i Grus.
29 non ditabitur nec perseverabit substantia eius nec mittet in terra radicem suam
Han bliver ej rig, hans Velstand forgaar, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
30 non recedet de tenebris ramos eius arefaciet flamma et auferetur spiritu oris sui
han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
31 non credat frustra errore deceptus quod aliquo pretio redimendus sit
Han stole ikke paa Tomhed — han farer vild — thi Tomhed skal være hans Løn!
32 antequam dies eius impleantur peribit et manus eius arescet
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
33 laedetur quasi vinea in primo flore botrus eius et quasi oliva proiciens florem suum
han ryster som Ranken sin Drue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
34 congregatio enim hypocritae sterilis et ignis devorabit tabernacula eorum qui munera libenter accipiunt
Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
35 concepit dolorem et peperit iniquitatem et uterus eius praeparat dolos
svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
