Job 15
1 respondens autem Eliphaz Themanites dixit
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 numquid sapiens respondebit quasi in ventum loquens et implebit ardore stomachum suum
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 arguis verbis eum qui non est aequalis tui et loqueris quod tibi non expedit
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 quantum in te est evacuasti timorem et tulisti preces coram Deo
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 docuit enim iniquitas tua os tuum et imitaris linguam blasphemantium
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 condemnabit te os tuum et non ego et labia tua respondebunt tibi
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 numquid primus homo tu natus es et ante colles formatus
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 numquid consilium Dei audisti et inferior te erit eius sapientia
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 quid nosti quod ignoremus quid intellegis quod nesciamus
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 et senes et antiqui sunt in nobis multo vetustiores quam patres tui
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 numquid grande est ut consoletur te Deus sed verba tua prava hoc prohibent
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 quid te elevat cor tuum et quasi magna cogitans adtonitos habes oculos
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 quid tumet contra Deum spiritus tuus ut proferas de ore huiuscemodi sermones
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 quid est homo ut inmaculatus sit et ut iustus appareat natus de muliere
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 ecce inter sanctos eius nemo inmutabilis et caeli non sunt mundi in conspectu eius
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 quanto magis abominabilis et inutilis homo qui bibit quasi aquas iniquitatem
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 ostendam tibi audi me quod vidi narrabo tibi
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 sapientes confitentur et non abscondunt patres suos
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 quibus solis data est terra et non transibit alienus per eos
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 cunctis diebus suis impius superbit et numerus annorum incertus est tyrannidis eius
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 sonitus terroris semper in auribus illius et cum pax sit ille insidias suspicatur
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 non credit quod reverti possit de tenebris circumspectans undique gladium
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 cum se moverit ad quaerendum panem novit quod paratus sit in manu eius tenebrarum dies
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 terrebit eum tribulatio et angustia vallabit eum sicut regem qui praeparatur ad proelium
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 tetendit enim adversus Deum manum suam et contra Omnipotentem roboratus est
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 cucurrit adversus eum erecto collo et pingui cervice armatus est
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 operuit faciem eius crassitudo et de lateribus eius arvina dependet
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 habitavit in civitatibus desolatis et in domibus desertis quae in tumulos sunt redactae
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 non ditabitur nec perseverabit substantia eius nec mittet in terra radicem suam
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 non recedet de tenebris ramos eius arefaciet flamma et auferetur spiritu oris sui
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 non credat frustra errore deceptus quod aliquo pretio redimendus sit
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 antequam dies eius impleantur peribit et manus eius arescet
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 laedetur quasi vinea in primo flore botrus eius et quasi oliva proiciens florem suum
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 congregatio enim hypocritae sterilis et ignis devorabit tabernacula eorum qui munera libenter accipiunt
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 concepit dolorem et peperit iniquitatem et uterus eius praeparat dolos
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
