Job 13
1 ecce omnia et vidit oculus meus et audivit auris mea et intellexi singula
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 secundum scientiam vestram et ego novi nec inferior vestri sum
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 sed tamen ad Omnipotentem loquar et disputare cum Deo cupio
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 prius vos ostendens fabricatores mendacii et cultores perversorum dogmatum
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 atque utinam taceretis ut putaremini esse sapientes
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 audite ergo correptiones meas et iudicium labiorum meorum adtendite
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 numquid Deus indiget vestro mendacio ut pro illo loquamini dolos
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 numquid faciem eius accipitis et pro Deo iudicare nitimini
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 aut placebit ei quem celare nihil potest aut decipietur ut homo vestris fraudulentiis
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 ipse vos arguet quoniam in abscondito faciem eius accipitis
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 statim ut se commoverit turbabit vos et terror eius inruet super vos
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 memoria vestra conparabitur cineri et redigentur in lutum cervices vestrae
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 tacete paulisper ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 quare lacero carnes meas dentibus meis et animam meam porto in manibus meis
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 etiam si occiderit me in ipso sperabo verumtamen vias meas in conspectu eius arguam
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 et ipse erit salvator meus non enim veniet in conspectu eius omnis hypocrita
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 audite sermonem meum et enigmata percipite auribus vestris
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 si fuero iudicatus scio quod iustus inveniar
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 quis est qui iudicetur mecum veniat quare tacens consumor
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 duo tantum ne facias mihi et tunc a facie tua non abscondar
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 manum tuam longe fac a me et formido tua non me terreat
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 et voca me et respondebo tibi aut certe loquar et tu responde mihi
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 quantas habeo iniquitates et peccata scelera mea et delicta ostende mihi
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 cur faciem tuam abscondis et arbitraris me inimicum tuum
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 contra folium quod vento rapitur ostendis potentiam tuam et stipulam siccam persequeris
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 scribis enim contra me amaritudines et consumere me vis peccatis adulescentiae meae
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 posuisti in nervo pedem meum et observasti omnes semitas meas et vestigia pedum meorum considerasti
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 qui quasi putredo consumendus sum et quasi vestimentum quod comeditur a tinea
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
