Job 13
1 ecce omnia et vidit oculus meus et audivit auris mea et intellexi singula
Se, det har mit Øje set alt sammen; mit Øre har hørt og forstaaet sig derpaa.
2 secundum scientiam vestram et ego novi nec inferior vestri sum
Hvad I vide, det ved jeg, ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for eder.
3 sed tamen ad Omnipotentem loquar et disputare cum Deo cupio
Dog vilde jeg gerne tale til den Almægtige, og jeg havde Lyst til at gaa i Rette med Gud.
4 prius vos ostendens fabricatores mendacii et cultores perversorum dogmatum
Men I sammensy Løgn: I ere alle sammen unyttige Læger.
5 atque utinam taceretis ut putaremini esse sapientes
Gid I vilde tie, saa skulde det regnes eder til Visdom!
6 audite ergo correptiones meas et iudicium labiorum meorum adtendite
Kære, hører min Bevisning og mærker paa det, som jeg strider for med mine Læber.
7 numquid Deus indiget vestro mendacio ut pro illo loquamini dolos
Ville I forsvare Gud med Uret og forsvare ham med Svig?
8 numquid faciem eius accipitis et pro Deo iudicare nitimini
Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?
9 aut placebit ei quem celare nihil potest aut decipietur ut homo vestris fraudulentiis
Vil det gaa godt, naar han undersøger eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
10 ipse vos arguet quoniam in abscondito faciem eius accipitis
Han skal visselig straffe eder, om I anse Personer i Løndom.
11 statim ut se commoverit turbabit vos et terror eius inruet super vos
Skulde ikke hans Højhed forfærde eder og Rædsel for ham falde over eder?
12 memoria vestra conparabitur cineri et redigentur in lutum cervices vestrae
Eders Tankesprog ere at ligne ved Aske, eders Borge ere Lerborge.
13 tacete paulisper ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit
Tier for mig, at jeg kan tale, og lad saa overgaa mig, hvad der vil!
14 quare lacero carnes meas dentibus meis et animam meam porto in manibus meis
Hvorfor skulde jeg føre mit Kød bort i mine Tænder? jeg vil derimod sætte mit Liv i min Haand.
15 etiam si occiderit me in ipso sperabo verumtamen vias meas in conspectu eius arguam
Se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab; kunde jeg blot retfærdiggøre mine Veje for hans Ansigt!
16 et ipse erit salvator meus non enim veniet in conspectu eius omnis hypocrita
Ogsaa dette skulde være mig en Frelse; thi der skal ingen vanhellig komme for hans Ansigt!
17 audite sermonem meum et enigmata percipite auribus vestris
Hører flittig min Tale og det, jeg kundgør for eders Øren.
18 si fuero iudicatus scio quod iustus inveniar
Se, kære, jeg har indledet Sagen, jeg ved, at jeg skal kendes retfærdig.
19 quis est qui iudicetur mecum veniat quare tacens consumor
Hvo er den, som kan trætte med mig? thi da maatte jeg tie og opgive Aanden.
20 duo tantum ne facias mihi et tunc a facie tua non abscondar
Dog, gør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:
21 manum tuam longe fac a me et formido tua non me terreat
Lad din Haand være langt fra mig og Rædsel for dig ikke forfærde mig!
22 et voca me et respondebo tibi aut certe loquar et tu responde mihi
Kald saa, og jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv saa du mig Svar igen!
23 quantas habeo iniquitates et peccata scelera mea et delicta ostende mihi
Hvor mange ere mine Misgerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd!
24 cur faciem tuam abscondis et arbitraris me inimicum tuum
Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?
25 contra folium quod vento rapitur ostendis potentiam tuam et stipulam siccam persequeris
Vil du jage det henvejrede Blad op og forfølge det tørre Straa?
26 scribis enim contra me amaritudines et consumere me vis peccatis adulescentiae meae
Thi du skriver Bitterheder op imod mig og lader mig faa min Ungdoms Synder til Arv.
27 posuisti in nervo pedem meum et observasti omnes semitas meas et vestigia pedum meorum considerasti
Og du lægger mine Fødder i Stokken og tager Vare paa alle mine Stier; du afstikker Grænser for mine Fødders Saaler,
28 qui quasi putredo consumendus sum et quasi vestimentum quod comeditur a tinea
skønt jeg er en Mand, der bliver gammel som Trøske, som et Klæde, der ædes op af Møl.
