Job 11
1 respondens autem Sophar Naamathites dixit
Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 numquid qui multa loquitur non et audiet aut vir verbosus iustificabitur
Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 tibi soli tacebunt homines et cum ceteros inriseris a nullo confutaberis
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
4 dixisti enim purus est sermo meus et mundus sum in conspectu tuo
Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
5 atque utinam Deus loqueretur tecum et aperiret labia sua tibi
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 ut ostenderet tibi secreta sapientiae et quod multiplex esset lex eius et intellegeres quod multo minora exigaris a Deo quam meretur iniquitas tua
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
7 forsitan vestigia Dei conprehendes et usque ad perfectum Omnipotentem repperies
Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol h7585)
9 longior terrae mensura eius et latior mari
Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 si subverterit omnia vel in unum coartaverit quis contradicet ei
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
11 ipse enim novit hominum vanitatem et videns iniquitatem nonne considerat
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
12 vir vanus in superbiam erigitur et tamquam pullum onagri se liberum natum putat
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
13 tu autem firmasti cor tuum et expandisti ad eum manus tuas
Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 si iniquitatem quod est in manu tua abstuleris a te et non manserit in tabernaculo tuo iniustitia
hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 tum levare poteris faciem tuam absque macula et eris stabilis et non timebis
ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
16 miseriae quoque oblivisceris et quasi aquarum quae praeterierint recordaberis
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
17 et quasi meridianus fulgor consurget tibi ad vesperam et cum te consumptum putaveris orieris ut lucifer
dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 et habebis fiduciam proposita tibi spe et defossus securus dormies
Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
19 requiesces et non erit qui te exterreat et deprecabuntur faciem tuam plurimi
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 oculi autem impiorum deficient et effugium peribit ab eis et spes eorum abominatio animae
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!
