Isaiæ 32
1 ecce in iustitia regnabit rex et principes in iudicio praeerunt
Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
2 et erit vir sicut qui absconditur a vento et celat se a tempestate sicut rivi aquarum in siti et umbra petrae prominentis in terra deserta
Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
3 non caligabunt oculi videntium et aures audientium diligenter auscultabunt
Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
4 et cor stultorum intelleget scientiam et lingua balborum velociter loquetur et plane
Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
5 non vocabitur ultra is qui insipiens est princeps neque fraudulentus appellabitur maior
En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
6 stultus enim fatua loquetur et cor eius faciet iniquitatem ut perficiat simulationem et loquatur ad Dominum fraudulenter et vacuefaciat animam esurientis et potum sitienti auferat
Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
7 fraudulenti vasa pessima sunt ipse enim cogitationes concinnavit ad perdendos mites in sermone mendacii cum loqueretur pauper iudicium
Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
8 princeps vero ea quae digna sunt principe cogitavit et ipse super duces stabit
Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
9 mulieres opulentae surgite et audite vocem meam filiae confidentes percipite auribus eloquium meum
I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
10 post dies et annum et vos conturbabimini confidentes consummata est enim vindemia collectio ultra non veniet
Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
11 obstupescite opulentae conturbamini confidentes exuite vos et confundimini accingite lumbos vestros
Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
12 super ubera plangite super regione desiderabili super vinea fertili
De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
13 super humum populi mei spina et vepres ascendent quanto magis super omnes domos gaudii civitatis exultantis
der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
14 domus enim dimissa est multitudo urbis relicta est tenebrae et palpatio factae sunt super speluncas usque in aeternum gaudium onagrorum pascua gregum
Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
15 donec effundatur super nos spiritus de excelso et erit desertum in Chermel et Chermel in saltum reputabitur
indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
16 et habitabit in solitudine iudicium et iustitia in Chermel sedebit
og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
17 et erit opus iustitiae pax et cultus iustitiae silentium et securitas usque in sempiternum
og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
18 et sedebit populus meus in pulchritudine pacis et in tabernaculis fiduciae et in requie opulenta
og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
19 grando autem in descensione saltus et humilitate humiliabitur civitas
Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
20 beati qui seminatis super omnes aquas inmittentes pedem bovis et asini
Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
