< Isaiæ 3 >

1 ecce enim Dominator Deus exercituum auferet ab Hierusalem et ab Iuda validum et fortem omne robur panis et omne robur aquae
Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;
2 fortem et virum bellatorem iudicem et prophetam et ariolum et senem
Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;
3 principem super quinquaginta et honorabilem vultu et consiliarium sapientem de architectis et prudentem eloquii mystici
Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.
4 et dabo pueros principes eorum et effeminati dominabuntur eis
Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.
5 et inruet populus vir ad virum unusquisque ad proximum suum tumultuabitur puer contra senem et ignobilis contra nobilem
Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.
6 adprehendet enim vir fratrem suum domesticum patris sui vestimentum tibi est princeps esto noster ruina autem haec sub manu tua
Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:
7 respondebit in die illa dicens non sum medicus et in domo mea non est panis neque vestimentum nolite constituere me principem populi
Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!
8 ruit enim Hierusalem et Iudas concidit quia lingua eorum et adinventiones eorum contra Dominum ut provocarent oculos maiestatis eius
Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.
9 agnitio vultus eorum respondit eis et peccatum suum quasi Sodomae praedicaverunt nec absconderunt vae animae eorum quoniam reddita sunt eis mala
Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.
10 dicite iusto quoniam bene quoniam fructum adinventionum suarum comedet
Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.
11 vae impio in malum retributio enim manuum eius fiet ei
Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.
12 populum meum exactores sui spoliaverunt et mulieres dominatae sunt eius popule meus qui beatum te dicunt ipsi te decipiunt et viam gressuum tuorum dissipant
Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.
13 stat ad iudicandum Dominus et stat ad iudicandos populos
Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.
14 Dominus ad iudicium veniet cum senibus populi sui et principibus eius vos enim depasti estis vineam meam et rapina pauperis in domo vestra
Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.
15 quare adteritis populum meum et facies pauperum commolitis dicit Dominus Deus exercituum
Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟
16 et dixit Dominus pro eo quod elevatae sunt filiae Sion et ambulaverunt extento collo et nutibus oculorum ibant et plaudebant ambulabant et in pedibus suis conposito gradu incedebant
Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:
17 decalvabit Dominus verticem filiarum Sion et Dominus crinem earum nudabit
Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.
18 in die illa auferet Dominus ornatum calciamentorum et lunulas
Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,
19 et torques et monilia et armillas et mitras
Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,
20 discriminalia et periscelidas et murenulas et olfactoriola et inaures
de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,
21 et anulos et gemmas in fronte pendentes
Fingerringene og Næseringene,
22 et mutatoria et pallia et linteamina et acus
Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,
23 et specula et sindones et vittas et theristra
Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.
24 et erit pro suavi odore fetor et pro zona funiculus et pro crispanti crine calvitium et pro fascia pectorali cilicium
Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.
25 pulcherrimi quoque viri tui gladio cadent et fortes tui in proelio
Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.
26 et maerebunt atque lugebunt portae eius et desolata in terra sedebit
Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.

< Isaiæ 3 >