< Genesis 21 >
1 visitavit autem Dominus Sarram sicut promiserat et implevit quae locutus est
HERREN saa til Sara, som han havde lovet, og HERREN gjorde ved Sara, som han havde sagt,
2 concepitque et peperit filium in senectute sua tempore quo praedixerat ei Deus
og hun undfangede og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom, til den Tid Gud havde sagt ham.
3 vocavitque Abraham nomen filii sui quem genuit ei Sarra Isaac
Abraham kaldte den Søn, han fik med Sara, Isak;
4 et circumcidit eum octavo die sicut praeceperat ei Deus
og Abraham omskar sin Søn Isak, da han var otte Dage gammel, saaledes som Gud havde paalagt ham.
5 cum centum esset annorum hac quippe aetate patris natus est Isaac
Abraham var 100 Aar gammel, da hans Søn Isak fødtes ham.
6 dixitque Sarra risum fecit mihi Deus quicumque audierit conridebit mihi
Da sagde Sara: »Gud ham beredt mig Latter; enhver, der hører det, vil le ad mig.«
7 rursumque ait quis auditurum crederet Abraham quod Sarra lactaret filium quem peperit ei iam seni
Og hun sagde: »Hvem skulde have sagt Abraham, at Sara ammer Børn! Sandelig, jeg har født ham en Søn i hans Alderdom!«
8 crevit igitur puer et ablactatus est fecitque Abraham grande convivium in die ablactationis eius
Drengen voksede til og blev vænnet fra, og Abraham gjorde et stort Gæstebud, den Dag Isak blev vænnet fra.
9 cumque vidisset Sarra filium Agar Aegyptiae ludentem dixit ad Abraham
Men da Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, lege med hendes Søn Isak,
10 eice ancillam hanc et filium eius non enim erit heres filius ancillae cum filio meo Isaac
sagde hun til Abraham: »Jag den Trælkvinde og hendes Søn bort, thi ikke skal denne Trælkvindes Søn arve sammen med min Søn, med Isak!«
11 dure accepit hoc Abraham pro filio suo
Derover blev Abraham saare ilde til Mode for sin Søns Skyld;
12 cui dixit Deus non tibi videatur asperum super puero et super ancilla tua omnia quae dixerit tibi Sarra audi vocem eius quia in Isaac vocabitur tibi semen
men Gud sagde til Abraham: »Vær ikke ilde til Mode over Drengen og din Trælkvinde, men adlyd Sara i alt, hvad hun siger dig, thi efter Isak skal dit Afkom nævnes;
13 sed et filium ancillae faciam in gentem magnam quia semen tuum est
men ogsaa Trælkvindens Søn vil jeg gøre til et stort Folk; han er jo dit Afkom!«
14 surrexit itaque Abraham mane et tollens panem et utrem aquae inposuit scapulae eius tradiditque puerum et dimisit eam quae cum abisset errabat in solitudine Bersabee
Tidligt næste Morgen tog da Abraham Brød og en Sæk Vand og gav Hagar det, og Drengen satte han paa hendes Skulder, hvorpaa han sendte hende bort. Som hun nu vandrede af Sted, for hun vild i Be'ersjebas Ørken,
15 cumque consumpta esset aqua in utre abiecit puerum subter unam arborum quae ibi erant
og Vandet slap op i hendes Sæk; da lagde hun Drengen hen under en af Buskene
16 et abiit seditque e regione procul quantum potest arcus iacere dixit enim non videbo morientem puerum et sedens contra levavit vocem suam et flevit
og gik hen og satte sig i omtrent et Pileskuds Afstand derfra, idet hun sagde ved sig selv: »Jeg kan ikke udholde at se Drengen dø!« Og saaledes sad hun, medens Drengen græd højt.
17 exaudivit autem Deus vocem pueri vocavitque angelus Domini Agar de caelo dicens quid agis Agar noli timere exaudivit enim Deus vocem pueri de loco in quo est
Da hørte Gud Drengens Graad, og Guds Engel raabte til Hagar fra Himmelen og sagde til hende: »Hvad fattes dig, Hagar? Frygt ikke, thi Gud har hørt Drengens Røst der, hvor han ligger;
18 surge tolle puerum et tene manum illius quia in gentem magnam faciam eum
rejs dig, hjælp Drengen op og tag ham ved Haanden, thi jeg vil gøre ham til et stort Folk!«
19 aperuitque oculos eius Deus quae videns puteum aquae abiit et implevit utrem deditque puero bibere
Da aabnede Gud hendes Øjne, saa hun fik Øje paa en Brønd med Vand; og hun gik hen og fyldte Sækken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 et fuit cum eo qui crevit et moratus est in solitudine et factus est iuvenis sagittarius
Og Gud var med Drengen, og han voksede til; og han bosatte sig i Ørkenen og blev Bueskytte.
21 habitavitque in deserto Pharan et accepit illi mater sua uxorem de terra Aegypti
Han boede i Parans Ørken, og hans Moder tog ham en Hustru fra Ægypten.
22 eodem tempore dixit Abimelech et Fichol princeps exercitus eius ad Abraham Deus tecum est in universis quae agis
Ved den Tid sagde Abimelek og hans Hærfører Pikol til Abraham: »Gud er med dig i alt, hvad du tager dig for;
23 iura ergo per Dominum ne noceas mihi et posteris meis stirpique meae sed iuxta misericordiam quam feci tibi facies mihi et terrae in qua versatus es advena
tilsværg mig derfor her ved Gud, at du aldrig vil være troløs mod mig eller mine Efterkommere, men at du vil handle lige saa venligt mod mig og det Land, du gæster, som jeg har handlet mod dig!«
24 dixitque Abraham ego iurabo
Da svarede Abraham: »Jeg vil sværge!«
25 et increpavit Abimelech propter puteum aquae quem vi abstulerant servi illius
Men Abraham krævede Abimelek til Regnskab for en Brønd, som Abimeleks Folk havde tilranet sig.
26 respondit Abimelech nescivi quis fecerit hanc rem sed et tu non indicasti mihi et ego non audivi praeter hodie
Da svarede Abimelek: »Jeg ved intet om, hvem der har gjort det; hverken har du underrettet mig derom, ej heller har jeg hørt det før i Dag!«
27 tulit itaque Abraham oves et boves et dedit Abimelech percusseruntque ambo foedus
Da tog Abraham Smaakvæg og Hornkvæg og gav Abimelek det, og derpaa sluttede de Pagt med hinanden.
28 et statuit Abraham septem agnas gregis seorsum
Men Abraham satte syv Lam til Side,
29 cui dixit Abimelech quid sibi volunt septem agnae istae quas stare fecisti seorsum
og da Abimelek spurgte ham: »Hvad betyder de syv Lam, du der har sat til Side?«
30 at ille septem inquit agnas accipies de manu mea ut sint in testimonium mihi quoniam ego fodi puteum istum
svarede han: »Jo, de syv Lam skal du modtage af min Haand til Vidnesbyrd om, at jeg har gravet denne Brønd.«
31 idcirco vocatus est locus ille Bersabee quia ibi uterque iuraverunt
Derfor kaldte man dette Sted Be'ersjeba, thi der svor de hinanden Eder;
32 et inierunt foedus pro puteo Iuramenti
og de sluttede Pagt ved Be'ersjeba. Saa brød Abimelek og hans Hærfører Pikol op og vendte tilbage til Filisternes Land.
33 surrexit autem Abimelech et Fichol princeps militiae eius reversique sunt in terram Palestinorum Abraham vero plantavit nemus in Bersabee et invocavit ibi nomen Domini Dei aeterni
Men Abraham plantede en Tamarisk i Be'ersjeba og paakaldte der HERREN den evige Guds Navn.
34 et fuit colonus terrae Philisthinorum diebus multis
Og Abraham boede en Tid lang; som fremmed i Filisternes Land.