Genesis 21
1 visitavit autem Dominus Sarram sicut promiserat et implevit quae locutus est
Og Herren besøgte Sara, ligesom han havde sagt, og Herren gjorde ved Sara, efter som han havde talet.
2 concepitque et peperit filium in senectute sua tempore quo praedixerat ei Deus
Og Sara undfik og fødte Abraham en Søn i hans Alderdom paa den bestemte Tid, som Gud havde sagt ham.
3 vocavitque Abraham nomen filii sui quem genuit ei Sarra Isaac
Og Abraham kaldte sin Søns Navn, som var født ham, som Sara havde født ham, Isak.
4 et circumcidit eum octavo die sicut praeceperat ei Deus
Og Abraham omskar Isak sin Søn, der han var otte Dage gammel, ligesom Gud havde befalet ham.
5 cum centum esset annorum hac quippe aetate patris natus est Isaac
Og Abraham var hundrede Aar gammel, der hans Søn Isak blev født ham.
6 dixitque Sarra risum fecit mihi Deus quicumque audierit conridebit mihi
Da sagde Sara: Gud har gjort mig til Latter; hver den, som hører dette, maa le ad mig.
7 rursumque ait quis auditurum crederet Abraham quod Sarra lactaret filium quem peperit ei iam seni
Og hun sagde: Hvo skulde have sagt til Abraham: Sara har givet Børn at die; thi jeg har født en Søn i hans Alderdom.
8 crevit igitur puer et ablactatus est fecitque Abraham grande convivium in die ablactationis eius
Og Barnet vokste op og blev afvant, og Abraham gjorde et stort Gæstebud den Dag, Isak blev afvant.
9 cumque vidisset Sarra filium Agar Aegyptiae ludentem dixit ad Abraham
Og Sara saa Ægypterinden Hagars Søn, som hun havde født Abraham, at han spottede.
10 eice ancillam hanc et filium eius non enim erit heres filius ancillae cum filio meo Isaac
Og hun sagde til Abraham: Uddriv denne Tjenestekvinde og hendes Søn; thi denne Tjenestekvindes Søn skal ikke arve med min Søn, med Isak.
11 dure accepit hoc Abraham pro filio suo
Og det Ord behagede Abraham saare ilde for hans Søns Skyld.
12 cui dixit Deus non tibi videatur asperum super puero et super ancilla tua omnia quae dixerit tibi Sarra audi vocem eius quia in Isaac vocabitur tibi semen
Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenestekvinde; i hvad som helst Sara siger dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
13 sed et filium ancillae faciam in gentem magnam quia semen tuum est
Og jeg vil ogsaa gøre Tjenestekvindens Søn til et Folk, fordi han er din Sæd.
14 surrexit itaque Abraham mane et tollens panem et utrem aquae inposuit scapulae eius tradiditque puerum et dimisit eam quae cum abisset errabat in solitudine Bersabee
Da stod Abraham aarle op om Morgenen og tog Brød og en Flaske Vand og gav Hagar og lagde det paa hendes Skuldre og flyede hende Drengen og lod hende fare; da drog hun hen og for vild i Beersaba Ørken.
15 cumque consumpta esset aqua in utre abiecit puerum subter unam arborum quae ibi erant
Der Vandet var drukket af Flasken, da kastede hun Drengen under en af Buskene.
16 et abiit seditque e regione procul quantum potest arcus iacere dixit enim non videbo morientem puerum et sedens contra levavit vocem suam et flevit
Og hun gik og satte sig tværs overfor, efter at hun var gaaet et Pileskud derfra; thi hun sagde: Jeg vil ikke se paa Drengens Død. Saa satte hun sig tværs overfor og opløftede sin Røst og græd.
17 exaudivit autem Deus vocem pueri vocavitque angelus Domini Agar de caelo dicens quid agis Agar noli timere exaudivit enim Deus vocem pueri de loco in quo est
Da hørte Gud Drengens Røst, og Guds Engel raabte til Hagar af Himmelen og sagde til hende: Hvad fattes dig, Hagar? frygt intet; thi Gud har hørt Drengens Røst, der hvor han er.
18 surge tolle puerum et tene manum illius quia in gentem magnam faciam eum
Staa op, opløft Drengen og hold fast paa ham med din Haand; thi jeg vil gøre ham til et stort Folk.
19 aperuitque oculos eius Deus quae videns puteum aquae abiit et implevit utrem deditque puero bibere
Og Gud oplod hendes Øjne, at hun saa en Vandbrønd, saa gik hun og fyldte Flasken med Vand og gav Drengen at drikke.
20 et fuit cum eo qui crevit et moratus est in solitudine et factus est iuvenis sagittarius
Og Gud var med Drengen, og han vokste op og boede i Ørken og blev en Bueskytte.
21 habitavitque in deserto Pharan et accepit illi mater sua uxorem de terra Aegypti
Og han boede i den Ørken Paran, og hans Moder tog ham en Hustru af Ægyptens Land.
22 eodem tempore dixit Abimelech et Fichol princeps exercitus eius ad Abraham Deus tecum est in universis quae agis
Og det skete paa den samme Tid, da talede Abimelek og Pikol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gør.
23 iura ergo per Dominum ne noceas mihi et posteris meis stirpique meae sed iuxta misericordiam quam feci tibi facies mihi et terrae in qua versatus es advena
Saa sværg mig nu her ved Gud, at du ikke vil handle svigefuldt imod mig og min Søn og min Sønnesøn; efter den Miskundhed, som jeg har gjort mod dig, skal du gøre mod mig og mod Landet, i hvilket du har været fremmed.
24 dixitque Abraham ego iurabo
Da sagde Abraham: jeg vil sværge.
25 et increpavit Abimelech propter puteum aquae quem vi abstulerant servi illius
Og Abraham straffede Abimelek for den Vandbrønds Skyld, som Abimeleks Tjenere havde borttaget med Vold.
26 respondit Abimelech nescivi quis fecerit hanc rem sed et tu non indicasti mihi et ego non audivi praeter hodie
Da svarede Abimelek: Jeg vidste ikke, hvem der gjorde dette, og du har heller ikke givet mig det til Kende, og jeg har heller ikke hørt det førend i Dag.
27 tulit itaque Abraham oves et boves et dedit Abimelech percusseruntque ambo foedus
Da tog Abraham Faar og Kvæg og gav Abimelek, og de gjorde begge et Forbund.
28 et statuit Abraham septem agnas gregis seorsum
Og Abraham stillede syv Lam af Hjorden for sig selv.
29 cui dixit Abimelech quid sibi volunt septem agnae istae quas stare fecisti seorsum
Da sagde Abimelek til Abraham: Hvad skulle, disse syv Lam her, som du stillede for sig selv?
30 at ille septem inquit agnas accipies de manu mea ut sint in testimonium mihi quoniam ego fodi puteum istum
Og han svarede: Fordi du skal tage syv Lam af min Haand; og det skal være mig til et Vidnesbyrd, at jeg har gravet denne Brønd.
31 idcirco vocatus est locus ille Bersabee quia ibi uterque iuraverunt
Derfor kaldte han dette Sted Beersaba; thi der svore de begge.
32 et inierunt foedus pro puteo Iuramenti
Og de gjorde Forbund i Beersaba; da stod Abimelek op og Pikol, hans Stridshøvedsmand, og droge igen til Filisternes Land.
33 surrexit autem Abimelech et Fichol princeps militiae eius reversique sunt in terram Palestinorum Abraham vero plantavit nemus in Bersabee et invocavit ibi nomen Domini Dei aeterni
Og han plantede en Lund i Beersaba og paakaldte der Herrens, den evige Guds, Navn.
34 et fuit colonus terrae Philisthinorum diebus multis
Og Abraham var fremmed i Filisternes Land en lang Tid.
