Ecclesiastes 7
1 melius est nomen bonum quam unguenta pretiosa et dies mortis die nativitatis
Bedre er et godt Navn end en god Salve og Dødens Dag end ens Fødselsdag.
2 melius est ire ad domum luctus quam ad domum convivii in illa enim finis cunctorum admonetur hominum et vivens cogitat quid futurum sit
Det er bedre at gaa til Sørgehuset end at gaa til Gæstebudshuset, fordi hint er hvert Menneskes Endeligt; og den levende skal lægge sig det paa Hjerte.
3 melior est ira risu quia per tristitiam vultus corrigitur animus delinquentis
Græmmelse er bedre end Latter; thi, naar Ansigtet ser ilde ud, kan Hjertet have det godt.
4 cor sapientium ubi tristitia est et cor stultorum ubi laetitia
De vises Hjerte er i Sorrigs Hus; men Daarernes Hjerte er i Glædes Hus.
5 melius est a sapiente corripi quam stultorum adulatione decipi
Det er bedre at høre Skænd af den vise, end at man hører Sang af Daarer.
6 quia sicut sonitus spinarum ardentium sub olla sic risus stulti sed et hoc vanitas
Thi som Tjørne sprage under Gryden, saa er Daarers Latter; ogsaa dette er Forfængelighed.
7 calumnia conturbat sapientem et perdet robur cordis illius
Thi Fortrykkelse kan gøre en viis gal, og Gave kan fordærve et Hjerte.
8 melior est finis orationis quam principium melior est patiens arrogante
Enden paa en Ting er bedre end Begyndelsen derpaa; bedre langmodig end hovmodig.
9 ne velox sis ad irascendum quia ira in sinu stulti requiescit
Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.
10 ne dicas quid putas causae est quod priora tempora meliora fuere quam nunc sunt stulta est enim huiuscemodi interrogatio
Sig ikke: Hvoraf kom det, at de forrige Dage vare bedre end disse? thi du spørger ikke om saadant af Visdom.
11 utilior est sapientia cum divitiis et magis prodest videntibus solem
Visdom er god som et Arvegods, ja bedre for dem, som skue Solen;
12 sicut enim protegit sapientia sic protegit pecunia hoc autem plus habet eruditio et sapientia quod vitam tribuunt possessori suo
thi at være under Visdoms Skygge, er at være under Penges Skygge; og Kundskabs Fortrin er: At Visdommen giver dem Livet, som eje den.
13 considera opera Dei quod nemo possit corrigere quem ille despexerit
Se Guds Gerning; thi hvo kan gøre det lige, som han gør kroget?
14 in die bona fruere bonis et malam diem praecave sicut enim hanc sic et illam fecit Deus ut non inveniat homo contra eum iustas querimonias
Vær ved et godt Mod paa en god Dag, men betænk paa en ond Dag, at Gud har gjort denne ved Siden af den anden, for at Mennesket ikke skal finde noget, som skal ske efter ham.
15 haec quoque vidi in diebus vanitatis meae iustus perit in iustitia sua et impius multo vivit tempore in malitia sua
Alt det har jeg set i min Forfængeligheds Dage: Der er en retfærdig, som omkommer i sin Retfærdighed, og der er en ugudelig, som lever længe i sin Ondskab.
16 noli esse iustus multum neque plus sapias quam necesse est ne obstupescas
Vær ikke alt for retfærdig, og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?
17 ne impie agas multum et noli esse stultus ne moriaris in tempore non tuo
Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?
18 bonum est te sustentare iustum sed et ab illo ne subtrahas manum tuam quia qui Deum timet nihil neglegit
Det er godt, at du holder fast ved det ene, men du skal og ikke lade din Haand af fra det andet; thi den, som frygter Gud, undgaar det alt.
19 sapientia confortabit sapientem super decem principes civitatis
Visdom styrker en viis mere end ti vældige, som ere i en Stad.
20 non est enim homo iustus in terra qui faciat bonum et non peccet
Thi der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gør godt og ikke synder.
21 sed et cunctis sermonibus qui dicuntur ne accommodes cor tuum ne forte audias servum tuum maledicentem tibi
Læg ikke heller paa dit Hjerte alle de Ord, som man siger, at du ikke skal høre din Tjener forbande dig.
22 scit enim tua conscientia quia et tu crebro maledixisti aliis
Thi dit Hjerte ved ogsaa de mange Gange, da du selv har forbandet andre.
23 cuncta temptavi in sapientia dixi sapiens efficiar et ipsa longius recessit a me
Alt det har jeg forsøgt med Visdommen; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den forblev langt fra mig.
24 multo magis quam erat et alta profunditas quis inveniet eam
Det, som er til, er langt borte og dybt, dybt! hvo kan finde det?
25 lustravi universa animo meo ut scirem et considerarem et quaererem sapientiam et rationem et ut cognoscerem impietatem stulti et errorem inprudentium
Jeg vendte mig om med mit Hjerte, for at forstaa og at udgranske og at søge Visdom og Fornuftighed og for at forstaa, at Ugudelighed er Daarskab, og at Daarskab er Vanvid.
26 et inveni amariorem morte mulierem quae laqueus venatorum est et sagena cor eius vincula sunt manus illius qui placet Deo effugiet eam qui autem peccator est capietur ab illa
Og jeg fandt, hvad der var beskere end Døden: Den Kvinde, hvis Hjerte var Snarer og Garn, og hvis Hænder vare Baand; den, som er velbehagelig for Guds Ansigt, skal undkomme fra hende, men en Synder skal fanges ved hende.
27 ecce hoc inveni dicit Ecclesiastes unum et alterum ut invenirem rationem
Se, dette har jeg fundet, sagde Prædikeren, det ene efter det andet, idet jeg vilde finde Fornuftighed,
28 quam adhuc quaerit anima mea et non inveni virum de mille unum repperi mulierem ex omnibus non inveni
hvilken min Sjæl endnu søger, men jeg ikke har fundet; iblandt tusinde fandt jeg een Mand, men fandt ikke en Kvinde iblandt dem alle.
29 solummodo hoc inveni quod fecerit Deus hominem rectum et ipse se infinitis miscuerit quaestionibus quis talis ut sapiens est et quis cognovit solutionem verbi
Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.
