< Ecclesiastes 10 >

1 muscae morientes perdunt suavitatem unguenti pretiosior est sapientia et gloria parva ad tempus stultitia
Døde Fluer bringe Salvekogerens Salve til at stinke og gære; saaledes kan en liden Daarskab veje mere end Visdom og Ære.
2 cor sapientis in dextera eius et cor stulti in sinistra illius
Den vises Hjerte er ved hans højre Side; men Daarens Hjerte er ved hans venstre Side.
3 sed et in via stultus ambulans cum ipse insipiens sit omnes stultos aestimat
Ogsaa naar Daaren vandrer paa Vejen, fattes han Forstand, og han siger om enhver, at han er en Daare.
4 si spiritus potestatem habentis ascenderit super te locum tuum ne dimiseris quia curatio cessare faciet peccata maxima
Dersom Herskerens Vrede rejser sig imod dig, da forlad ikke din Plads; thi Sagtmodighed standser store Synder.
5 est malum quod vidi sub sole quasi per errorem egrediens a facie principis
Der er et Onde, som jeg saa under Solen, ret som det var en Fejl, der udgaar fra Herskerens Ansigt:
6 positum stultum in dignitate sublimi et divites sedere deorsum
Daarskaben er sat paa de store Højder, men de rige sidde lavt.
7 vidi servos in equis et principes ambulantes quasi servos super terram
Jeg saa Tjenere paa Heste og Fyrster gaa til Fods som Tjenere, paa Jorden.
8 qui fodit foveam incidet in eam et qui dissipat sepem mordebit eum coluber
Den som graver en Grav, skal falde i den; og den som nedriver et Gærde, ham skal en Slange bide.
9 qui transfert lapides adfligetur in eis et qui scindit ligna vulnerabitur ab eis
Hvo som bryder Stene op, skal faa Smerte af dem; hvo som kløver Træ, skal komme i Fare derved.
10 si retunsum fuerit ferrum et hoc non ut prius sed hebetatum erit multo labore exacuatur et post industriam sequitur sapientia
Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
11 si mordeat serpens in silentio nihil eo minus habet qui occulte detrahit
Dersom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ejermand har ingen Fordel.
12 verba oris sapientis gratia et labia insipientis praecipitabunt eum
Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
13 initium verborum eius stultitia et novissimum oris illius error pessimus
Hans Munds Ords Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvelig Galskab.
14 stultus verba multiplicat ignorat homo quid ante se fuerit et quod post futurum est quis illi poterit indicare
Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
15 labor stultorum adfliget eos qui nesciunt in urbem pergere
Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
16 vae tibi terra cuius rex est puer et cuius principes mane comedunt
Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
17 beata terra cuius rex nobilis est et cuius principes vescuntur in tempore suo ad reficiendum et non ad luxuriam
Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
18 in pigritiis humiliabitur contignatio et in infirmitate manuum perstillabit domus
Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
19 in risu faciunt panem ac vinum ut epulentur viventes et pecuniae oboedient omnia
Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder de levende, og Penge gøre alting ud.
20 in cogitatione tua regi ne detrahas et in secreto cubiculi tui ne maledixeris diviti quia avis caeli portabit vocem tuam et qui habet pinnas adnuntiabit sententiam
Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.

< Ecclesiastes 10 >