Ii Samuelis 22
1 locutus est autem David Domino verba carminis huius in die qua liberavit eum Dominus de manu omnium inimicorum suorum et de manu Saul
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 et ait Dominus petra mea et robur meum et salvator meus
Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Deus meus fortis meus sperabo in eum scutum meum et cornu salutis meae elevator meus et refugium meum salvator meus de iniquitate liberabis me
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 laudabilem invocabo Dominum et ab inimicis meis salvus ero
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 quia circumdederunt me contritiones mortis torrentes Belial terruerunt me
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 in tribulatione mea invocabo Dominum et ad Deum meum clamabo et exaudiet de templo suo vocem meam et clamor meus veniet ad aures eius
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 commota est et contremuit terra fundamenta montium concussa sunt et conquassata quoniam iratus est
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 ascendit fumus de naribus eius et ignis de ore eius voravit carbones incensi sunt ab eo
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 et inclinavit caelos et descendit et caligo sub pedibus eius
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 et ascendit super cherubin et volavit et lapsus est super pinnas venti
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 posuit tenebras in circuitu suo latibulum cribrans aquas de nubibus caelorum
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 prae fulgore in conspectu eius succensi sunt carbones ignis
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 tonabit de caelis Dominus et Excelsus dabit vocem suam
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 misit sagittas et dissipavit eos fulgur et consumpsit eos
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 et apparuerunt effusiones maris et revelata sunt fundamenta orbis ab increpatione Domini ab inspiratione spiritus furoris eius
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
17 misit de excelso et adsumpsit me extraxit me de aquis multis
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 liberavit me ab inimico meo potentissimo ab his qui oderant me quoniam robustiores me erant
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 praevenit me in die adflictionis meae et factus est Dominus firmamentum meum
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 et eduxit me in latitudinem liberavit me quia placuit ei
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 retribuet mihi Dominus secundum iustitiam meam et secundum munditiam manuum mearum reddet mihi
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 quia custodivi vias Domini et non egi impie a Deo meo
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 omnia enim iudicia eius in conspectu meo et praecepta eius non amovi a me
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 et ero perfectus cum eo et custodiam me ab iniquitate mea
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 et restituet Dominus mihi secundum iustitiam meam et secundum munditiam manuum mearum in conspectu oculorum suorum
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 cum sancto sanctus eris et cum robusto perfectus
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 cum electo electus eris et cum perverso perverteris
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 et populum pauperem salvum facies oculisque tuis excelsos humiliabis
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 quia tu lucerna mea Domine et Domine inluminabis tenebras meas
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 in te enim curram accinctus in Deo meo transiliam murum
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Deus inmaculata via eius eloquium Domini igne examinatum scutum est omnium sperantium in se
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 quis est deus praeter Dominum et quis fortis praeter Deum nostrum
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Deus qui accingit me fortitudine et conplanavit perfectam viam meam
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 coaequans pedes meos cervis et super excelsa mea statuens me
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
35 docens manus meas ad proelium et conponens quasi arcum aereum brachia mea
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
36 dedisti mihi clypeum salutis tuae et mansuetudo mea multiplicavit me
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 dilatabis gressus meos subtus me et non deficient tali mei
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 persequar inimicos meos et conteram et non revertar donec consumam eos
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 consumam eos et confringam ut non consurgant cadent sub pedibus meis
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 accinxisti me fortitudine ad proelium incurvabis resistentes mihi sub me
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 inimicos meos dedisti mihi dorsum odientes me et disperdam eos
du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 clamabunt et non erit qui salvet ad Dominum et non exaudiet eos
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 delebo eos ut pulverem terrae quasi lutum platearum comminuam eos atque conpingam
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
44 salvabis me a contradictionibus populi mei custodies in caput gentium populus quem ignoro serviet mihi
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 filii alieni resistent mihi auditu auris oboedient mihi
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 filii alieni defluxerunt et contrahentur in angustiis suis
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 vivit Dominus et benedictus Deus meus et exaltabitur Deus fortis salutis meae
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Deus qui das vindictas mihi et deicis populos sub me
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 qui educis me ab inimicis meis et a resistentibus mihi elevas me a viro iniquo liberabis me
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 propterea confitebor tibi Domine in gentibus et nomini tuo cantabo
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 magnificanti salutes regis sui et facienti misericordiam christo suo David et semini eius in sempiternum
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
