Psalmorum 95

1 Laus Cantici David. Venite, exultemus Domino: iubilemus Deo salutari nostro:

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Praeoccupemus faciem eius in confessione: et in psalmis iubilemus ei.

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Quoniam Deus magnus Dominus: et rex magnus super omnes deos.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Quia in manu eius sunt omnes fines terrae: et altitudines montium ipsius sunt.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Quoniam ipsius est mare, et ipse fecit illud: et siccam manus eius formaverunt.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Venite adoremus, et procidamus: et ploremus ante Dominum, qui fecit nos.

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 Quia ipse est Dominus Deus noster: et nos populus pascuae eius, et oves manus eius.

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 Hodie si vocem eius audieritis, nolite obdurare corda vestra;

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 Sicut in irritatione secundum diem tentationis in deserto: ubi tentaverunt me patres vestri, probaverunt, et viderunt opera mea.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Quadraginta annis offensus fui generationi illi, et dixi: Semper hi errant corde.

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Et isti non cognoverunt vias meas: ut iuravi in ira mea: Si introibunt in requiem meam.

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«